Tendenser på arbejdsmarkedet

Der sker en tydelig bevægelse hen mod den private sektor. I 2016 fik 38% af MA’s medlemmer job inden for den private sektor og 62% inden for den offentlige. I 2017 er stigningen i privatansættelser signifikant: På landsplan er andelen, der er gået i job i den private sektor, steget til 43%.

Og andelen af privatansatte er endog endnu højere i Region Hovedstaden:

• 46% af medlemmerne blev ansat i den private sektor
• 54% i den offentlige.  

Procentfordelingen er i øvrigt ens i alle uddannelsesgrupper med en enkelt undtagelse: Humanisterne i regionen har den største andel af privatansættelser: 48% af dem fik job i det private.

• 50% af medlemmerne søgte opslået stilling
• 41% fik job via netværk, praktik o.l.
• 9% fik jobbet via uopfordret ansøgning.  

Der er basis for flere uopfordrede ansøgninger
En række rapporter peger imidlertid på, at den beskedne andel af uopfordrede ansøgninger er langt under gennemsnittet for det danske arbejdsmarked generelt.

Vi ved ikke, om det skyldes, at færre af vores medlemmer søger uopfordret, om nogle af dem svarer via netværk frem for uopfordret, eller om de blot har haft mindre held med de opfordrede ansøgninger end andre.

Der er imidlertid god grund til at opfordre til at sende flere uopfordrede ansøgninger, for alle analyser peger på, at uopfordret kontakt – ligesom LinkedIn – er en vigtig rekrutteringskanal i både offentlige og private organisationer.

Blandt andet viser Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2017, at brugen af uopfordrede ansøgninger er eksploderet i løbet af kort tid: I 2016 brugte 29% af organisationerne uopfordret ansøgning som rekrutteringskanal, i 2017 var tallet steget til 42%.

Du kan læse hele analysen her.

MA’s undersøgelse viser, at det i høj grad giver pote at søge uopfordret og via netværk inden for den private sektor.

Blandt alle medlemmer, der fik ansættelse i en privat virksomhed i 2017 fik:

• 41% job via opslået stilling
• 49% via netværk/praktik o.l. og
• 10% søgte uopfordret.

Det offentlige skal slå stillinger op, med mindre det drejer sig om tidsbegrænsede jobs under et års varighed.

Blandt dem, der blev fastansat i det offentlige, har hele 84% søgt et opslået job. Kun 40% af dem har brugt deres netværk i søgeprocessen, så hovedgruppen er ansat på baggrund af deres skriftlige ansøgning.

For de medlemmer, der har fået tidsbegrænsede stillinger, er alternative søgemetoder de mest almindelige: 60% har fået jobbet på anden vis end ved at søge en opslået stilling.

Ser man på gennemsnittet for den offentlige sektor, har:

• 59% søgt via opslået stilling
• 34% via netværk/praktik m.m. og
• 7% søgte uopfordret.

Traditionelt præger netværk ansættelserne inden for universiteter og museer: Halvdelen af dem, der har fået job i universitetsverdenen, oplyser, at deres primære metode var netværk eller praktik m.m. Inden for arkæologi var det to ud af tre.

MA’s medlemmer i hovedstadsregionen bruger mere tid på projektledelse end før. For humanister, samfundsvidenskabeligt uddannede, cand.pæd.er m.fl. under ét er jobfunktionen steget fra 13% i 2016 til 21% i 2017, mens fx kulturformidling ligesom vejledning er faldet fra 6% til 4% i samme periode.

Men under gennemsnitsbilledet af jobfunktionerne, tegner der sig naturligvis større varianter afhængtigt af faglighed. For eksempel er projektarbejde (19%), analyse/evaluering (18%) og forvaltning/administration (17%) de dominerende jobfuntioner for de samfundsvidenskabelige kandidater på landsplan. For cand.pæd.erne dominerer undervisning/pædagogik (25%), projektarbejde (20%) og vejledning (10%).

Langt de fleste fandt et job med akademisk indhold, et job inden for interessefeltet eller et godt trædestensjob, der styrker deres kompetencer i den videre jobsøgning.

78% fik job med akademisk indhold, og 5% fik lederstillinger. 13% blev efter eget udsagn ansat på mellemlang/kort uddannelsesniveau (nævnte titler: folkeskolelærer, uddannelseskoordinator, vejleder m.m.), og 4% har fået ufaglært arbejde (caféjob, kundeservice m.m. – typisk bachelorer på vej mod ny studiestart).

De privatansatte humanister fordeler sig typisk over flere brancher end scient.erne. Det drejer sig fx om turisme, kommunikation, e-handel, konsulentbranchen, delebilsbranchen, byggebranchen, vindindustrien m.m.

Tager man de naturvidenskabeligt uddannede og de privatansatte ud af ligningen, tegner der sig følgende fordeling for medlemmerne i vores region: Universiteterne aftog 11%, mens 19% fandt ansættelse i kommuner, regioner, styrelser eller ministerier, og 13% inden for kultur- / museumsområdet. 5% blev ansat på gymnasier og 8% i folkeskolen, på sprogskoler o.l.

Godt halvdelen af dem, der gik fra dagpenge til job sidste år var dimittender (51% dimittender og 49% erfarne for at være helt præcis). Så det at være ny på arbejdsmarkedet er på ingen måde en hindring for at få et job.

Studiejobbet har – ikke overraskende – betydning for dimittenders jobmuligheder. De fleste dimittender havde arbejdserfaring: 58% af dimittenderne havde haft et fagrelevant studiejob, 28% et ikke-fagrelevant job og resten havde ikke haft studiejob.

75% af dem, der har haft et fagrelevant studiejob, vurderer selv, at det har haft betydning for, at de efterfølgende landede deres først job. Det gælder blot 35% af dem, der har haft et ikke-fagrelevant studiejob.

Hvad gør man, hvis man ikke har haft et relevant studiejob? Så kan en eller flere virksomhedspraktikker være en hurtig genvej til vigtige kompetencer, godt branchekendskab og nye netværk. Blandt alle medlemmer, der har været i virksomhedspraktik, siger 57%, at det har været en hjælp til at få jobbet.