Vejen til et bæredygtigt arbejdsliv med ADHD - MA-Kasse

Vejen til et bæredygtigt arbejdsliv med ADHD

Kom og hør 3 højtuddannede kvinder dele hver deres individuelle rejse og udvikling med en ADHD diagnose sent i livet. De vil fortælle hvordan ADHD diagnosen har haft indvirkning på både deres personlige- og arbejdsliv.

Freja Rasmussen, læge, vil perspektivere de individuelle historier ud fra et lægefagligt synspunkt og komme ind på emner som bl.a “Imposter Syndrome”,  Rejection Sensitivity Dysphoria (RSD), eksekutive vanskeligheder samt flere af de øvrige udfordringer en ADHD diagnose typisk indbefatter.

Du vil komme med ind i et intimt univers, hvor sandheden om, hvordan succes på ydersiden i virkeligheden rummer et skjult kaos på indersiden. Du vil blive en del af et rum af ligesindede, hvor der kan deles åbent om alle de udfordringer en ADHD diagnose kan byde på.

Du vil få oplægsholdernes svar på spørgsmålene: 

  • Hvem bærer egentlig ansvaret for et bæredygtigt arbejdsliv – den neurodivergente medarbejder og/eller arbejdsgiveren?
  • Hvordan får vi sat den enkeltes styrker mere i spil på jobbet?
  • Hvordan sikres en bedre inklusion af den neurodivergente?

Anden del af oplægget byder på en workshop med øvelser, som vil sætte fokus på ADHD’ens styrker og svagheder på jobbet og herudfra give dig nogle konkrete idéer til, hvilke justeringer og ændringer du med fordel kan implementere i dit eget liv og ikke mindst, hvilke justeringer og ændringer din arbejdsgiver kan implementere for at sikre inklusion af dig som medarbejder.

På workshoppen deler Freja Rasmussen en konkret guide ud elektronisk – “Sådan inkluderer du dine neurodivergente medarbejdere på arbejdspladsen”. 

Derudover kan du tilmelde dig Freja Rasmussens minikursus med små hverdagshacks du kan indføre i din hverdag for bedre at mestre din ADHD (sker ved henvendelse).

Oplægget holdes af:

– Freja Rasmussen, Læge i en privat psykiatrisk klinik (Psykiatri og Sundhed i Silkeborg), specialist indenfor udredning og behandling af ADHD og autisme, arbejdsmarkedskonsulent, eksekutiv coach, stifter og ejer af virksomheden TwistAcademics, MD.

– Camilla Rohde, Cand.Merc.jur., Skattejuridisk konsulent og leder i EY Tax & Law, Passioneret og engageret indenfor agendaen “Diversity, Equity and Inclusion” herunder særligt neurodiversitet hos EY Nordic, Certificeret NLP & Enneagram Master Business Coach og Mentor.

– Carina Enggård, Cand.Merc., Human Resource Management, Konsulent, Organisations-, kompetenceudvikling og inklusion, Eksekutiv Coach & Facilitator.

Disclaimer: 

Dette oplæg/workshop kommer ikke hele vejen rundt om og ned i detaljen af en ADHD diagnose herunder medicinering mv. Oplæg/workshops har alene til formål at give inspiration til et mere bæredygtigt arbejdsliv samt en større forståelse og accept af den du er – med ADHD og en længerevarende uddannelse. 

Dato og tid
11. juni
18:30 - 20:30
Sted
MA, Åboulevarden 23, 2. sal, 8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
11. juni 2024, kl. 06:30
Deltagerantal
0 pladser tilbage ud af 0
Du vil møde
Læge i en privat psykiatrisk klinik
Freja Rasmussen
TwistAcademics
Skattejuridisk konsulent og leder
Camilla Rohde
EY Tax & Law
Konsulent
Carina Enggård
Human Resource Management
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Kim Gibhart Christensen
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00