Webinar: Kom i gang med at investere med Moneymum og MA - MA-Kasse

Webinar: Kom i gang med at investere med Moneymum og MA

Vil du også gerne have dine penge til at arbejde for dig? Men måske føler dig lidt grøn, når du hører ordene aktier, obligationer, fonde osv.? Så er du bestemt ikke den eneste! Men det behøver faktisk ikke være så kompliceret at komme i gang. Investering er noget, alle kan lære, hvis du spørger moneymum.

Derfor holder vi endnu et webinar med vores økonomiske ekspert og fin-fluencer moneymum, aka. Pernille Oldgaard.

Moneymum har planlagt et skarpt oplæg, hvor hun helt konkret vil dele sine bedste tips og gode råd til, hvordan du kan komme i gang med at investere, så du kan se dine penge vokse over tid og få mere ud af dem.

Moneymum kommer blandt andet ind på:

  • Hvad renters rente betyder og hvorfor er det så vigtigt
  • Hvad en risikoprofil i virkeligheden betyder
  • Hvad en aktie er
  • Hvad en ETF er
  • Hvad en fond er
  • Hvordan du nemt kan komme i gang med at investere
  • Typer af andelsplatforme
  • Omkostninger ved at investere
  • Hvordan du investerer en børneopsparing
  • Opsparing til alle barnets begivenheder

… og meget mere.

Hvem er Moneymum?

Pernille Oldgaard er uddannet finansøkonom og har arbejdet 12 år i den finansielle sektor som blandt andet bankrådgiver og filialdirektør, og er nu selvstændig økonomisk mentor. Hun yder gældsrådgivning, tilbyder mentorforløb, økonomiske onlinekurser, laver podcasts, underviser og holder foredrag. Og så er hun forfatter af bogen OVERBLIK – alt du skal vide om hverdagsøkonomi, som udkom d. 25. januar 2024.

Gennem sin Instagramprofil med flere end 64.000 følgere deler hun sin viden og råd til en bedre privatøkonomi. Og så er hun MA’s økonomiske ekspert.

Teknisk info

Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er 24 timer før, webinaret afholdes. Dagen før webinaret modtager du en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.

Dato og tid
21. marts
20:00 - 21:30
Sted
Online
Tilmeldingsfrist
21. marts 2024, kl. 19:00
Deltagerantal
0 pladser tilbage ud af 0
Du vil møde
Moneymom
Pernille Oldgaard
Finansøkonom og selvstændig økonomisk mentor
Fra MA deltager
Kommunikationskonsulent
Liv Trojaborg
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00