Tillykke! Din lønsikring er præmiefri i marts

19. februar 2018

Hører du til de godt 4.000 medlemmer i MA, som supplerer deres dagpengetryghed med en lønsikring, så kan du glæde dig til marts.

Der er nemlig overskud i ordningen – og de penge ryger nu retur til medlemmerne, idet vi ikke opkræver præmie i marts. 

Konkret vil der derfor ikke fremgå nogen betaling til MA Lønsikring på din oversigt fra Betalingsservice for marts.

Interesseret i en lønsikring?

Forsikringsselskabet AmTrust står bag MA’s lønsikring. Den daglige administration af ordningen klarer Marsh & McLennan Agency. Her et par hovedpunkter i ordningen:

  • Præmien: Du betaler 3,09 procent i præmie af den sum, du er dækket for.
  • Dækningen:  Læg op til 30.000 kr. oveni dagpengene pr. måned.
  • Høj udtrædelsesalder: I modsætning til andre ordninger er du dækket indtil 65 år – og du kan tegne den lige indtil dagen før, du fylder 60 år.
  • Let at ændre: Man kan altid justere sin ordning online, og man modtager en ny police omgående.
  • Hvornår og hvordan er du dækket? Lønsikringen dækker i op til 12 måneder. Du skal have betalt til ordningen i 6 måneder, før den gælder. Og du skal have været beskæftiget i 12 måneder ved 1. arbejdsløshed. 

Vi har samlet alle informationer her, hvor du også kan tilmelde dig ordningen.

Nysgerrig på ChatGPT?Prøv det i jobsøgningen
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00