Invitation: Generalforsamling 2023
03. oktober 2023
Tirsdag den 21. november kl. 17.00 – for alle medlemmer. Tilmeld dig her. Og mød din bestyrelse, når de beretter, om året der gik, og årene der kommer i Magistrenes A-kasse. Og spørg dem, hvis der er noget, du vil vide.
Uanset om du deltager online (via Teams) eller fysisk, foregår afstemningerne digitalt pr. mobiltelefon eller pc. Du bedes i god tid inden generalforsamlingen orientere dig i denne vejledning vedrørende deltagelse i onlinemødet og brug af afstemningssystemet (Assembly Conference Voting).
Den fysiske generalforsamling finder sted hos MA, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg – vi viser vej i receptionen.
Program
Kl. 17.00: Oplæg ved Tine Wirenfeldt Jensen, ph.d.: Hvordan vil kunstig intelligens påvirke dit arbejdsliv?

Kort pause
Ca. kl. 18.00: Den formelle del + sandwich og drikkevarer
Du kan bestille en trykt udgave af generalforsamlingsmaterialet (dagsorden, regnskab, budget, årsberetning mm.) tidligst 14 dage før – og ikke senere end 5 hverdage før – på input@ma-kasse.dk. Hvis du ikke gør det, modtager du automatisk en pdf-udgave af materialet et par dage før generalforsamlingen. MA yder tilskud til transport til og fra generalforsamlingen – og byder også på lidt til gane og mave. Alle medlemmer er velkomne.
Undervejs opfordrer dirigenten medlemmerne til at stille spørgsmål – det kan man, når man får ordet (online og fysisk). Det valgte onlineformat betyder, at alle kan se alle – og alle kan høre den person, der har ordet.
Tilmeld dig gerne nu
Men uanset hvad – tilmeld dig nu, og angiv venligst, om du vil deltage fysisk eller online, tak!
