Drømmer du om at arbejde inden for natur og miljø? Så kom til webinar, og mød en nyuddannet biolog og en leder fra Naturstyrelsen i Randbøl, som begge giver et indblik i, hvad der skal til for at lande det første job.
Mød cand.scient. i biologi Line Ochelka, som er nyuddannet og nyansat fuldmægtig i Naturstyrelsen i Randbøl.
Line giver os et indblik i sin baggrund indenfor studiet og hvordan hun fik det første job i Naturstyrelsen. Hun fortæller desuden om, hvilke opgaver hun har, og hvordan hun bruger sin faglighed.
Du møder også Signe Nepper Larsen, som er cand.scient. i biologi og vicedirektør i Naturstyrelsen. Signe har arbejdet inden for natur siden studiet.
Du får dermed også arbejdsgiverens vinkel på, hvad hun ønsker, at kandidaterne kan rent fagligt, og hvilke personlige kompetencer hun lægger vægt på, når der skal ansættes en ny medarbejder.
Webinaret henvender sig primært til naturvidenskabelige studerende og kandidater.
Teknisk info
Du behøver blot en pc/Mac med højttaler. Mikrofon og kamera får du ikke brug for, da kun værterne er synlige og hørbare. Vær opmærksom på, at deadline for tilmelding er en time før, webinaret afholdes. Dagen før webinaret modtager du en mail med link til Zoom og andre praktiske informationer.
Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?