Kompetenceafklaring for erfarne jobsøgere - MA-Kasse

Kompetenceafklaring for erfarne jobsøgere

Efter flere år på arbejde bliver man nemt fanget i et bestemt faglingo og et for snævert blik på sig selv som arbejdskraft.

Til forskel fra dimittenderne, som typisk kæmper med at sætte ord på sig selv i forhold til den praktiske anvendelse af deres uddannelse, så står den erfarne jobsøger med en jobhistorie, som kan opløses i mindre dele for at se nye muligheder og veje til det næste job.

Derfor vil vi på denne workshop arbejde med:

  • Hvor er de(n) røde tråd(e) i dine arbejdserfaringer?
  • Kig på dine erfaringer: Hvad er typiske arbejdsopgaver for dig?
  • Hvilken rolle er det naturligt for dig at have, når du indgår i arbejdssammenhænge?
  • Hvilke typer arbejdsopgaver ender ofte hos dig?
  • Hvilke værdier af afgørende for dig i dit arbejde
  • Hvornår har du det som en fisk i vandet?

Når du arbejder systematisk med at kortlægge dine kompetencer, får du et overblik over, hvilke typer job der vil passe godt til dig, og hvad du kan tilbyde en kommende arbejdsplads. Klare fortællinger om dine kompetencer gør dine ansøgninger mere motiverede, relevante og målrettede.

Du bliver introduceret til værktøjer, som vil hjælpe dig i dit videre arbejde med at oversætte og konkretisere dine kompetencer samt indkredse dine jobmål.

Praktisk info
Arrangementet foregår ved fremmøde på MA’s kontor i Aarhus. Vi serverer en sandwich til frokost.

Dato og tid
17. marts
09:30 - 14:30
Sted
MA, Åboulevarden 23, 2. sal, 8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist
16. marts 2022, kl. 12:30
Fra MA deltager
Karriererådgiver
Tine Vesth Nielsen
Alt om de nyedagpengeregler
Paragraph
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00