Årsberetning 2021-22

03. oktober 2022

Politikernes mange udmeldinger om dagpengesystemet og forholdet til jobcentrene har skabt megen usikkerhed om, hvad der skal ændres og hvornår. Vi samler op. Læs om året der gik i MA.

VILKÅR OG POLITIK

Beskæftigelsessystemet under forandring

Skal den ledige møde op både i a-kassen og på jobcentret? Må det foregå digitalt? Og hvad med dagpengesatserne og perioden man kan få dagpenge – hvor ender det hele? Disse centrale spørgsmål har fyldt meget i debatten og i de politiske aftaler det seneste år. Nogle aftaler tror vi bliver til noget, andre tvivler vi på, for hvad sker der efter et valg?

Som en ekstra joker har Venstre den 15. august meldt ganske markant ud: De vil, hvis de får magt, som de har agt, lukke alle jobcentre og skrotte hele beskæftigelseslovgivningen … 30.000 sider … og skrive det hele forfra. Og de har gentaget det synspunkt i september – at de vil omkalfatre hele beskæftigelsessystemet. Så hvis blå blok vinder regeringsmagten efter et valg, kan der være flere ændringer på vej. Partiet har intet afsløret om, hvad de vil sætte i stedet for den nuværende lovgivning. Inviter gerne MA – vi har masser af ideer til en gennemgribende forandring af et kafkask system; det har vi kæmpet for, så længe vi kan huske. 

Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at de ledige skal leve med al den usikkerhed, men her er, hvad vi mener at vide.

Eneansvar til a-kasserne og mere digital kontakt
I juni kunne regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech) offentliggøre en ny politisk aftale, hvor særligt to ændringer, fik MA til at lette på hatten: Fra 1. januar 2024 skal a-kassernes medlemmer – de tre første måneder af deres ledighed – ikke længere pendulere mellem a-kasser og jobcentre – de skal kun komme i a-kassen. Og allerede fra den 1. januar 2023 vil det kun være den allerførste samtale i a-kassen (velkomstsamtalen/cv-samtalen), som skal afholdes fysisk. 

Per Clausen, formand i MA, kommenterede aftalen: “Det er faktisk bedre nyheder, end vi havde turdet håbe på. Begge dele – eneansvaret for kontakten de tre første måneder OG mere valgfrihed for medlemmerne i forhold til fysisk eller digital kontakt – har vi kæmpet for i årevis. Vi ser meget gerne, at a-kasserne får ansvaret i yderligere tre måneder, altså seks måneder i alt. Og at alle samtaler kan være digitale, hvis medlemmer ønsker det. Men nu siger vi lige hurra – og fortsætter så kampen for bedre vilkår for vores medlemmer på mandag.”

For MA er den politiske aftale i øvrigt en logisk konsekvens af det fireårige forsøg, som vi – som den eneste akademiske a-kasse – sammen med otte andre a-kasser deltager i pt. For allerede nu – og frem til udgangen udgangen af 2023 –  behøver hovedparten af MA’s ledige medlemmer kun komme i a-kassen de tre første måneder – og det fungerer rigtig godt – læs selv

Men hvad sker der efter et valg, når flere af personerne bag aftalen har skiftet parti i mellemtiden? Bringer et regeringsskift i blå retning fx valgfriheden i forhold digitale samtaler i fare? De borgerlige har hidtil kæmpet imod, at de ledige skal kunne klare kontakten med a-kassen digitalt. De digitale modstandere kunne lige tage et kig på denne lille kampagne.

Dimittenderne nok engang i skudlinjen
Men der skete mere i juni. Et yderst spinkelt flertal bestående af regeringen (Socialdemokratiet), SF, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne vedtog en lov, som betyder, at visse grupper får hævet deres dagpengesats de tre første måneder af deres ledighed. Men hvor er det usympatisk, at det løft skal finansieres af dimittenderne, som skal have reduceret deres dagpenge med en tredjedel (hvis de er uden forsørgerpligt) OG kun skal kunne få dagpenge i et år mod to år i dag. Argumentet er det sædvanlige, når dimittenderne skal straffes… ved at piske dem opnår man, at de rubber neglene og skynder sig i job. Det er deprimerende kynisk og selvfølgelig forkert. Formand Per Clausen kommenterede: ”De økonomiske vismænd har endda sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet vil give den ønskede effekt at skære nyuddannedes dagpenge med en tredjedel. Jeg havde derfor håbet, at planerne om stramningen blev, om ikke annulleret, så i hvert fald sat på pause, indtil der kom et bedre faktuelt grundlag at træffe en beslutning på. Men nej.” Per Clausen blev også interviewet i Akademikerbladet.

Så spørger vi lige igen: Hvad sker der efter et valg? Loven skal først træde i kraft på det tidspunkt, men hvad hvis regeringsmagten skifter? Venstre og Konservative har ikke lagt skjul på deres foragt for dele af loven. Vi kunne frygte det værste: At aftalens positive element – en tiltrængt stigning i dagpengene i de tre første måneder for ikke-dimittender – annulleres, mens nedskæringerne for dimittender bevares.  

Inflationstillæg uden omkostninger for staten

Priserne tordner derudad, og alle med små indtægter, de ledige dimittender fx, er under pres. Det ansporede MA til i Akademikerbladet at foreslå en hårdt tiltrængt inflationscheck til de ledige … 5.000 kr. om året. Kort efter, den 29. august, foreslog Danske A-kasser, at politikerne indfører et midlertidigt inflationstillæg til alle dagpengemodtagere, som oven i købet er gratis for staten! I mange år har inflationen i Danmark – målt via forbrugerprisindekset – ligget under to procent. Men fra september 2021 og frem til juli 2022 er inflationen steget voldsomt. Faktisk lå forbrugerpriserne i juli 2022 hele 8,7 procent højere end samme måned året før. Den voldsomme inflation og den årelange udhuling af dagpengene har tilsammen store økonomiske konsekvenser for dagpengemodtagere. Se fx dette voldsomme regnestykke som Nordea har lavet.
 
Inflationstillægget vil i kroner og øre betyde, at en ledig, der før skat får højeste dagpengesats på 19.351 kroner om måneden, vil få 677 kroner ekstra pr. måned (før skat). Det er en gratis omgang for staten, fordi det finansieres ved at hæve kontingentet for alle a-kassemedlemmer med 12,5 kroner pr. måned – eller godt ni kroner efter skattefradrag. Når forslaget er helt uden omkostninger for statskassen, skyldes det, at medlemsbidragene med den nuværende ledighed på ca. 2,5 procent dækker de fulde dagpengeudgifter (efter skat og tilbageløb).
 
MA bakker selvfølgelig op om Danske A-kassers idé – hvilket seerne kunne høre på TV2 News den 30. august, hvor formanden stillede op til interview.

MA’s medlemmer er efterspurgt

Medlemstallet (betalende) passerede 69.300 i juli – og ledigheden er faldet markant det seneste år i takt med, at vi har lagt corona bag os. Faktisk skal man 14 år tilbage til tiden omkring finanskrisen for at finde lige så lave ledighedsprocenter. Sammenstillingen af de to kurver (klik på figur ovenfor) viser med al tydelighed, at selv om vi bliver flere og flere, så formår arbejdsmarkedet at opsuge stadig flere. Derfor skal herfra også lyde et opråb til Christiansborg om at holde igen med nedskæringerne på humaniora.

STEM-kompetencer (Science, Technology, Engineering og Math) er i høj kurs, men en mere og mere global verden med mere og mere teknologi skriger på humanister, så vi får mest ud af de teknologiske landvindinger – og også bedre forstår de fremmede kulturer, vi skal samarbejde med.  

Så MA tilføjer et A og siger STEAM – Science, Technology, Engineering ARTS and Maths – det vil sige inklusion af hele det humanistiske felt af sprog, kultur, design, musik, medier osv. For hvad nytter det at opfinde en robot, som kan vaske den ældre, hvis den ældre bliver utryg og viger bort? Hvad nytter det at udvikle et computerprogram, som brugerne ikke kan finde ud af at bruge? Hvad nytter det at forsøge at få adgang til det tyske marked, hvis man ikke taler tysk eller kender tysk kultur – se fx her? Hvad nytter det, at virksomhedens produkt er fremragende, hvis medarbejderne ikke evner at samarbejde om at få produktet ud over rampen? Verdens problemer og udfordringer kalder på inklusion af mange fagligheder, hvis vi skal udvikle de bedste løsninger. Det er meningsløst at rangordne naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora – der er brug for hele paletten af viden, hvis Danmark skal være en vindernation.

Fra egne rækker: Kontaktcentret fyldte 15 år

I maj måned fyldte MA’s kontaktcenter 15 år. Vi er glade for at have et kontaktcenter, der hver dag gør deres bedste for at give vores medlemmer en god oplevelse over telefonen. Medarbejderne –juniorrådgiverne – er studerende, og vi tør godt sige, at jobbet med at rådgive MA’s medlemmer i dagpengespørgsmål er yderst relevant – både i forhold til at gøre en forskel for MA’s medlemmer, når de skal finde vej i dagpengesystemet, og i forhold til at finde et job efter studiet. Mange af vores juniorrådgivere er endt i faste stillinger i MA og alle mulige andre steder efter studierne. Her sætter de selv ord på deres job.

TILBUD

MA ser det som en af sine vigtigste opgaver at guide ledige medlemmer til et nyt job. For det er, hvad de ønsker sig allermest – læs fx her. Det gør vi blandt andet ved at sætte arbejdsgiver og medlemmer i stævne. Brobygning kalder vi det på ma’sk. Vi har opgjort, at vi tilbyder medlemmer over 350 webinarer, kurser og netværksarrangementer om året – med 10 til 500 deltagere. Tag blot et kig i MA’s kalender – der er altid mange spændende tilbud på vej til medlemmerne.

Fælles for arrangementerne er, at medlemmer bliver klogere på, hvad der rør sig på arbejdsmarkedet og får en unik chance for at tale med dem, der kan blive deres næste chef.

Et godt eksempel på brobygning oplevede vi i februar, hvor Rune Erbs Ledet, leder i Brøndby kulturhuse og biblioteker, holdt oplæg i MA, og hvor medlemmerne kunne stille spørgsmål til ham om tre ledige stillinger. 50 medlemmer deltog, 12 af dem sendte en ansøgning, og 2 kom til samtale.

Udover de mange brobygningsarrangementer inviterer MA også medlemmerne med på større events, fx Folkemødet på Bornholm. Efter flere års coronafravær var det en stor glæde igen at kunne fylde en bus med 70 forventningsfulde medlemmer og fragte dem til heksekedlen i Allinge. Vanen tro inviterede vi dem til bootcamp ugen før, hvor de forberedte sig på, hvilke oplæg og debatter de ville se, og hvilke potentielle arbejdsgivere de ville tage kontakt til. Lidt mingle-træning blev det også til.

Vi afholdt også selv en debat om dimittendledighed – og hvad man gør ved den. Vi havde sat nøglespillerne stævne (klik på billedet) og bedt dem fordomsfrit byde ind med, hvordan vi kommer dimittendledigheden til livs. Vi samlede deres pointer op bagefter i en kort video.

I sensommeren sendte vi to busser med medlemmer til Kulturmødet Mors, så de kunne fylde deres rygsække med indsigter i de nyeste trends og tendenser i kulturlivet og få ideer til kulturens rolle i en bæredygtig fremtid.

MA Personprofil ‘revet væk’

I februar have vi premiere på MA Personprofil. I løbet af få dage havde 3.000 medlemmer profileret sig selv – det tal har nu rundet 4.600.

Værktøjet kan bidrage til, at medlemmerne bliver mere afklarede om deres personlige styrker Personprofilog opmærksomhedsområder, når de skal varetage forskellige jobtyper. Bag værktøjet – baseret på den anerkendte schweiziske psykolog Carl Jungs teorier om personligheden – står to af MA’s meget erfarne karriererådgivere, Henrik Due Jensen (tv) og Fredi Falk Vogelius. Mere information her.

 

Dimittend Onboard

Sammen med Københavns Kommune, Ballisager og DM søgte MA i april STAR (opgavebeskrivelse her) om at komme i betragtning til det såkaldte Dimittend Onboard-projekt. Vi søgte midlerne og fik dem bevilget. Projektet startede i andet halvår af 2022 og kører indtil udgangen af 2023.

Formålet med projektet er at sikre, at studerende (primært på andet år af kandidaten) får de rigtige værktøjer til jobsøgning og et bredt kendskab til arbejdsmarkedet inden de dimitterer. Målet er er at lette overgangen fra studie til første job blandt studerende med større risiko for dimittendledighed. Der er tale om et forsøgsprojekt, som i første omgang retter sig mod fagene Antropologi, Film og Medievidenskab samt Filosofi på Københavns Universitet samt kandidatstuderende på RUC. Københavns Universitet (Institut for Antropologi) har skrevet om projektet her.

Projektet kører i to spor: Det ene med workshops og brobygningsarrangementer på de enkelte studier, der skal formidle grundlæggende viden om jobsøgning og faget arbejdsmarked. Det andet med længerevarende kursusforløb, hvor studerende får mulighed for at gå dybere ind i jobsøgningsprocessen med inddragelse af jobcoaches og erhvervsmentorer. Målet er, at cirka 450 studerende på tværs af studierne deltager i workshops og brobygningsarrangementer, mens 300 deltager i de længerevarende kursusforløb; mere information her.

NØGLETAL

 

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00