Dagpenge

G-dage særligt for løstansatte

Du er løst ansat, hvis du fra dag til dag får oplyst, om du overhovedet skal arbejde, og i hvor mange timer. Du er i princippet ”fyret” efter hver arbejdsdag, og hver dag kan være den sidste arbejdsdag det pågældende sted. Et eksempel kan være en tilkaldevikar i folkeskolen.

Du skal ikke have en frigørelsesattest for at få supplerende dagpenge, hvis du er løst ansat, fordi du ikke er bundet af et opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiverne skal i stedet betale en dagpengegodtgørelse, der kaldes G-dage, under visse betingelser.

Hvornår skal du have G-dage som løst ansat

Din arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse for dine to første ledighedsdage, hvis du har haft arbejde i mindst 74 timer inden for de seneste fire uger hos arbejdsgiveren.

Hvis du er ledig mere end fire timer på første ledighedsdag, skal din arbejdsgiver betale fuld dagpengegodtgørelse svarende til 7,4 timer. Hvis du er ledig fire timer eller mindre første dag, skal din arbejdsgiver kun betale halv godtgørelse svarende til 3,7 timer. Det gælder også, hvis du er deltidsforsikret.

Som løst ansat er du ledig hver dag, når du afslutter en arbejdsdag og går hjem. Og hver gang du bliver ledig, skal vi kigge på dine arbejdstimer fire uger tilbage i tiden for at se, om du opfylder betingelserne for at få dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver. Gør du det, kan MA ikke udbetale dig dagpenge for de(n) pågældende dag(e). Du skal i stedet have dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver.

Hver gang du har en 1. ledighedsdag, ser vi fire uger bagud fra den dato. Hvis du dagen efter igen har en 1. ledighedsdag – ser vi igen fire uger bagud, denne gang fra den nye dato. Fire ugers perioden ruller med andre ord en dag fremad hver dag, og dine arbejdstimer hos samme arbejdsgiver kan godt ”tælle med” flere gange.

Efter en dag med fuldt arbejde (mindst 7,4 løntimer), ligger din 1. og 2. ledighedsdag på de første hverdage efter. Men hvis du har haft mindre end 7,4 løntimer, er din 1. ledighedsdag samme dag, hvor du har haft timerne. Din arbejdsgiver vil de dage kunne komme til at skulle betale dig både løn og dagpengegodtgørelse. Det betyder også, at du kan have en 1. ledighedsdag flere dage i træk, hvis du fx har nogle få timer hos samme arbejdsgiver flere dage i træk. Den 2. ledighedsdag ligger dagen efter, hvis du er fuldt ledig på denne dag.

Arbejdsgiveren skal betale en hel godtgørelse, dvs. en helt dagpengesats, hvis du på din 1. ledighedsdag har været ledig i mere end fire timer, men kun en halv godtgørelse, hvis du har været ledig i fire timer eller mindre. Arbejdsgiveren kan dog højst komme til at betale 16 godtgørelse pr. kalenderår til dig (herefter får du dagpenge fra MA). En halv godtgørelse tæller i den optælling for en.

Den 2. ledighedsdag skal arbejdsgiveren altid betale for en hel godtgørelsesdag, hvis du er ledig på dagen.

I visse situationer skal din arbejdsgiver ikke udbetale dagpengegodtgørelsen til dig. Det gælder fx hvis

  • Du er kommet i arbejde på fuld tid hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.
  • Du holder ferie på G-dagene.
  • Du modtager sygedagpenge eller ved dagpenge under de første 14 dages sygdom i tilslutning til ansættelsens ophør.
  • Afskedigelsen/arbejdsophøret væsentligt beror på dig og dine forhold.
  • Du har været ansat i et arbejde med offentligt løntilskud.
Eksempel: Peter er tilkaldevikar

Peter er løst ansat tilkaldevikar på en skole. Skolen er glad for Peter. Han har derfor vikartimer på skolen flere gange om ugen. I den resterende tid er Peter ledig og får dagpenge fra MA. Peter skriver hver dag sine timer på dagpengekortet, som han indsender til MA ved afslutningen af dagpengeperioden.

Hver gang Peter har haft timer på skolen, skal MA’s forsikringsrådgivere undersøge, om Peter har haft 74 timer på skolen inden for de seneste fire uger fra den pågældende dato.

De første par uger opfylder Peter ikke reglerne, for han har ikke haft 74 timer på skolen. Men efter tre uger opfylder han første gang reglerne. Det er en tirsdag. Dagen efter, om onsdagen, opfylder han igen reglerne, for de 74 timer ligger stadig inden for de seneste fire uger.

Også på sine ledighedsdage den følgende uge opfylder han reglerne, for selv om de første af Peters timer nu ligger længere tilbage end fire uger, er der i mellemtiden kommet nye timer til.

I oversigten her nedenfor kan du se, hvornår Peters arbejdsgiver, skolen, skal betale dagpengegodtgørelse til Peter.

Dag Arbejdstimer Udbetaling fra arbejdsgiver
 Man. d. 1. 7,4 timer Arbejdsdag
 Tir. d. 2. 3,0 timer 1 dagpengegodtgørelse (1. G-dag)
 Ons. d. 3. 5,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (2. G-dag)
 Tor. d. 4. 7,4 timer Arbejdsdag
 Fre. d. 5. 6,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (3. G-dag)
     
Man. d. 8. 8,0 timer Arbejdsdag
Tir. d. 9. 7,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (4. G-dag)
Ons. d. 10. 7,0 timer 1 dagpengegodtgørelse (5. G-dag)
Tor. d. 11. 4,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (6. G-dag)
Fre. d. 12. 6,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (7. G-dag)
     
Man. d. 15. 3,0 timer 1 dagpengegodtgørelse (8. G-dag)
Tir. d. 16. 2,0 timer 1 dagpengegodtgørelse (9. G-dag)
Ons. d. 17. 7,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (10. G-dag)
Tor. d. 18. 7,0 timer 1 dagpengegodtgørelse (11. G-dag)
Fre. d. 19. 7,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (12. G-dag)
Man. d. 22 3,0 timer 1 dagpengegodtgørelse (13. G-dag)
Tir. d. 23. 7,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (14. G-dag)
Ons. d. 24. 0 timer 1 dagpengegodtgørelse (15. G-dag)
Tor. d. 25. 0 timer  
Fre. d. 26. 4,0 timer ½ dagpengegodtgørelse (16. G-dag)

 

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00