Dagpengetælleren er genstartet den 1. september. MA’s kontorer holder fortsat lukket for personligt fremmøde. Klik her, og find svar på dine coronaspørgsmål. 

Efterløn

Efterlønsbeviset (født fra 1956)

Efterlønsbeviset er en erklæring fra os om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn.

Vi udsteder det automatisk med virkning fra den dag, du når din efterlønsalder og opfylder betingelserne for ret til efterløn. Nogle gange er vi nødsaget til at indhente flere oplysninger fra dig, før vi kan udstede beviset.

Beviset sikrer dig flere fordele:

  • Ret til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. På den måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring
  • Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag
  • Sikring af din efterlønssats
  • Mulighed for en højere efterlønssats
  • Mulighed for optjening af skattefri præmie. 
MA udsteder dit efterlønsbevis med en satsgaranti

MA beregner din efterlønssats på baggrund af din indtægt, som er indberettet til eIndkomst. Beregningen sker på baggrund af de 12 bedste måneder indenfor de seneste 24 måneder.

Al indberettet A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan medregnes til indtægtskravet. Din arbejdsgiver skal have indberettet indtægten til eIndkomst på det tidspunkt, hvor dit efterlønsbevis skal udstedes, eller du skal overgå til efterløn.

Efterlønsbeviset kan for fuldtidsforsikrede maksimalt udstedes med en sats svarende til 91 pct. af maksimum dagpengesatsen. De 91 pct. svarer til 17.366 kr. pr. måned (i 2020) og til 208.392 kr. årligt. Du får så mindst den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt.

For senere at kunne få den maksimale efterlønssats skal du som fuldtidsforsikret have haft en indtægt på ca. 23.047 kr. pr. måned (i 2020) i 12 måneder inden for 24 måneder, inden du når din efterlønsalder, se Hvad får jeg i efterløn.

Se mere om satser her

Personer født den 1. juli 1959 eller senere vil få efterlønsbeviset udstedt med maximal satsen, hvis man har en lønindtægt, som kan give maksimum.

Din pensionsformue reducerer din efterløn

Du modtager sammen med efterlønsbeviset en pensionsoversigt.

Du skal kontrollere, at oplysningerne i oversigten er korrekte, og om der eventuelt er pensioner, der ikke er indberettet automatisk.

Hvis du mener at pensionerne i pensionsopgørelsen ikke er korrekte skal du selv kontakte pensionsselskabet eller banken der kan rette oplysningerne elektronisk eller på blanket AR 246.

Når oplysningerne er rettet på fx blanket AR 246 skal du sende oplysningerne til MA der derefter sender dig en ny pensionsopgørelse med en tro og loveerklæring.

Seniorjob og efterløn

Seniorjob er en god ordning, hvis du mister dine dagpenge i en sen alder. Den holder dig på arbejdsmarkedet de sidste år inden din efterløn.

Du har ret til seniorjob, hvis

  • du er med i efterlønsordningen
  • du har under fem år til efterlønsalderen
  • din dagpengeret er udløbet – bemærk, at både den almindelige og en evt. forlænget dagpengeret skal være udløbet.

Du kan læse mere om, hvornår du når din efterlønsalder her, hvis du er født i 1956 eller senere. Hvis du er født før 1956, så læs her.

Hvordan får du et seniorjob?

Det er din kommune, der har pligt til at give dig et seniorjob, og du skal selv ansøge dem om det.

Kommunen skal ansætte dig i et seniorjob senest to måneder efter den dag, hvor du har anmodet om et seniorjob, dog tidligst ved udløbet af din dagpengeperiode. Det skal ske på fuld arbejdstid og på overenskomstmæssige vilkår, hvis du er fuldtidsforsikret medlem af MA. Du har ikke krav på at blive ansat inden for et bestemt område.

Du kan søge om et seniorjob tre måneder inden, din ret til dagpenge ophører, og senest to måneder efter. MA anbefaler, at du søger inden, din ydelse udløber.

Giver kommunen dig ikke et seniorjob til tiden, skal kommunen udbetale dig et beløb, der svarer til de dagpenge, du modtog som ledig.

Hvis din dagpengeret er ophørt, og du har fået tilbudt et seniorjob, men ikke ønsker jobbet og vælger at leve af dine midler indtil efterlønsalderen, skal du sørge for at være aktiv jobsøgende op til efterlønstidspunktet. MA skal vurdere din rådighed, når du skal overgå til efterløn.

Hvis du helt har mistet din ret til dagpenge og der er mindre end 5 år til efterlønsalderen har du ret til et seniorjob til en overenskomstmæssig løn-  eller en kompensationsydelse, hvis kommunen ikke kan skaffe dig et seniorjob. Vær opmærksom på, at du først har ret til et seniorjob, når både din almindelige og forlængede ret til dagpenge er ophørt og at aldersgrænsen flyttes i takt med at efterlønsalderen ændres efter bestemmelserne i tilbagetrækningsreformen.

Fra seniorjob til efterløn

Du skal søge om efterløn ca. en måneds tid før, du når din efterlønsalder. Ansøgningen skal du sende fra Selvbetjening (AR 283). Du modtager ikke et efterlønsbevis, når du overgår til efterløn på efterlønsbevisdatoen.

Et seniorjob løber frem til dagen før, du kan få efterløn. Det er vigtigt, at du sender din ansøgning om efterløn før, du når efterlønsalderen. Hvis vi modtager din ansøgning på efterlønsdagen eller senere, har du ikke ret til efterløn, før du har opfyldt et indkomstkrav.

Indkomstkravet er i 2020 på 238.512 kr. for fuldtidsforsikrede (159.012 kr. for deltidsforsikrede) inden for tre år. Der må maximalt medtages 19.876 kr. pr. måned (13.251 kr. for deltidsforsikrede), og der skal være tale om mindst 12 måneders arbejde. Indkomstkravet kan altså ikke optjenes på mindre end 12 måneder.

Hvis du bliver tilbudt et ordinært job i forlængelse af seniorjobbet og vælger ikke at gå på efterløn, når du når din efterlønsalder, får du et efterlønsbevis – men du skal i den situation opfylde et indkomstkrav, før du kan gå på efterløn. Det betyder, at du skal arbejde i mindst et år. Vi anbefaler derfor, at du en måneds tid inden efterlønsalderen sender os en ansøgning, hvor du søger om at overgå til efterløn uden udbetaling. Så er du nemlig sikret efterløn, hvis du stopper i jobbet inden pensionsalderen.

Går du på efterløn fra et seniorjob kan du maximalt få udbetalt 91 % af dagpengesatsen.

Over 50 år og mistet dagpengeret – men mere end fem år til efterlønsalderen

Hvis du mister dagpengeretten, og der er mere end fem år til, du kan gå på efterløn, har du ikke ret til et seniorjob. Derimod kan du via en særregel have mulighed for at gå på efterløn, når du når din efterlønsalder.

Du skal normalt have ret til dagpenge for at kunne gå på efterløn. Men er du ledig og mister din dagpengeret, efter du er fyldt 50 år, har du alligevel en mulighed for at kunne bevare din ret til efterløn.

Du har mulighed for at bevare din ret til efterløn, hvis du:

  • har mistet din dagpengeret, efter du er fyldt 50 år
  • fortsætter med at være medlem af en a-kasse
  • er med i efterlønsordningen og fortsætter med at indbetale efterlønsbidrag
  • kan gå på efterløn, når du når den efterlønsalder, der gælder for din aldersgruppe
  • kan påtage dig arbejde, når du når din efterlønsalder.

Det er således vigtigt, at du fortsætter med at betale dit medlemskab af a-kassen og dit efterlønsbidrag, hvis du senere vil have mulighed for at gå på efterløn.

Hvis du overgår til efterløn efter denne ordning,  vil din efterlønssats blive 82 % af den maximale dagpengesats før SKAT og før fradrag af pension.

Dog har du mulighed for at opnå en 91 % sats, hvis du indenfor 5 år før efterlønsalderen har haft 3 måneder / 12 ugers sammenhængende arbejde, hvor der er indberettet mindst 320 løntimer / 296 løntimer (uge eller 14 dages lønnet). For at få beregnet en 91 % sats skal din gennemsnitlige indtægt i 3 måneders/12 ugers perioden have været på mindst 20.973 kr. pr. måned

For at benytte denne særregel skal du overgå til efterløn på den præcise dato, hvor du når din efterlønsalder – din efterlønsbevisdato. Det er derfor meget vigtigt, at du sender MA en ansøgning om efterløn inden din efterlønsbevisdato. Modtager vi først din ansøgning efter denne dato, skal du opfylde et indkomstkrav før du har ret til efterløn.

Indkomstkravet er i 2020 på 238.512 kr. for fuldtidsforsikrede (159.012 kr. for deltidsforsikrede) inden for tre år. Der må maximalt medtages 19.876 kr. pr. måned (13.251 kr. for deltidsforsikrede), og der skal være tale om mindst 12 måneders arbejde. Indkomstkravet kan altså ikke optjenes på mindre end 12 måneder.

For at få efterløn skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at du skal være aktivt jobsøgende op til efterlønsdatoen, og du skal være i stand til at overtage et fuldtidsjob.

Ansøgningen skal du sende fra Selvbetjening (AR 283). Du modtager ikke et efterlønsbevis, når du overgår til efterløn på efterlønsbevisdatoen.

Du kan læse om reglerne i § 74, a. stk. 8 og § 74 L, stk. 9-13 i arbejdsløshedsloven her.