Efterløn

Efterlønsbeviset (født fra 1956)

Efterlønsbeviset er en erklæring fra os om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn.

Vi udsteder det automatisk med virkning fra den dag, du når din efterlønsalder og opfylder betingelserne for ret til efterløn. Nogle gange er vi nødsaget til at indhente flere oplysninger fra dig, før vi kan udstede beviset.

Beviset sikrer dig flere fordele:

  • Ret til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet på grund af sygdom. På den måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring
  • Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag, men fortsat betale statsbidraget + administrationsbidraget – se hvor meget her
  • Sikring af din efterlønssats
  • Mulighed for en højere efterlønssats
  • Mulighed for optjening af skattefri præmie. 
Situationer, hvor du ikke kan få et efterlønsbevis

Der kan desværre være situationer, hvor vi ikke kan udstede dig et efterlønsbevis, eller at beviset efterfølgende må trækkes tilbage af MA
Dette kan være tilfældet, hvis:

  • du ansøger om førtidspension fra det offentlige eller seniorpension
  • du har ansøgt om eller har fået bevilget invalidepension fra AkademikerPension
  • du ansøger om eller har fået bevilget svagelighedspension som tjenestemand
  • du ansøger om eller har fået bevilget en lignende ordning
  • du opfylder ikke beskæftigelses- eller indkomstkravet
  • Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du står som udgangspunkt til rådighed for arbejdsmarkedet, når du er i arbejde eller er ledig.

Du vil ikke være berettiget til at modtage efterløn, hvis du har fået bevilget førtidspension fra det offentlige eller seniorpension.

Kontakt os derfor i ovennævnte situationer.

Hvis du ikke kan få udstedt et efterlønsbevis eller ikke kan få efterløn, kan du få tilbagebetalt det efterlønsbidrag, du har indbetalt efter fradrag af skat. Du kan kontakte MA herom for nærmere oplysninger om størrelsen på beløbet og vejledning i øvrigt.

MA udsteder dit efterlønsbevis med en satsgaranti

MA beregner din efterlønssats på baggrund af din indtægt, som er indberettet til eIndkomst. Beregningen sker på baggrund af de 12 bedste måneder indenfor de seneste 24 måneder.

Al indberettet A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan medregnes til indtægtskravet. Din arbejdsgiver skal have indberettet indtægten til eIndkomst på det tidspunkt, hvor dit efterlønsbevis skal udstedes, eller du skal overgå til efterløn.

Efterlønsbeviset kan for fuldtidsforsikrede maksimalt udstedes med en sats svarende til 91 pct. af maksimumdagpengesatsen. De 91 pct. svarer til 17.609 kr. pr. måned (i 2022) og til 211.308 kr. årligt. Du får så mindst den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt.

For senere at kunne få den maksimale efterlønssats skal du som fuldtidsforsikret have haft en indtægt på ca. 23.371 kr. pr. måned (i 2022) i 12 måneder inden for 24 måneder, inden du når din efterlønsalder, se Hvad får jeg i efterløn.

Se mere om satser her

Personer født den 1. juli 1959 eller senere vil få efterlønsbeviset udstedt med maximal satsen, hvis man har en lønindtægt, som kan give maksimum.

Din pensionsformue reducerer din efterløn

Du modtager sammen med efterlønsbeviset en pensionsopgørelse.

Du skal kontrollere, at oplysningerne i oversigten er korrekte, og om der eventuelt er pensioner, der ikke er indberettet automatisk.

Hvis du mener at pensionerne i pensionsopgørelsen ikke er korrekte skal du selv kontakte pensionsselskabet eller banken der kan rette oplysningerne elektronisk eller på blanket AR 246.

Når oplysningerne er rettet på fx blanket AR 246 skal du sende oplysningerne til MA der derefter sender dig en ny pensionsopgørelse med en tro og loveerklæring.

Seniorjob og efterløn

Seniorjob er en god ordning, hvis du mister dine dagpenge i en sen alder. Den holder dig på arbejdsmarkedet de sidste år inden din efterløn.

Personer i et seniorjob skal stå til rådighed for ordinært arbejde. Det betyder, at man skal stå til rådighed for henvist arbejde, hvilket indbefatter at være tilmeldt jobnet.dk og have et aktivt cv på Jobnet. Men det er ikke et krav, at man aktivt søger job.

Når man er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation, er man ikke omfattet af reglerne om individuelt kontaktforløb, løbende opfølgning, jobplan mv. Man er heller ikke omfattet af kravet om ugentlig bekræftelse af tilmelding på jobnet.dk

Hvis du ikke ønsker et seniorjob, men vælger at leve af dine midler indtil efterlønsalderen, skal du være aktivt jobsøgende for at have ret til efterløn, når du når efterlønsalderen.

Vær opmærksom på, at aldersgrænsen for efterløn flyttes i takt med, at efterlønsalderen og folkepensionsalderen ændres.

Du skal huske at ansøge om efterløn fra din efterlønsalder, så vi anbefaler, at du sender os ansøgningen om efterlønnen 1-3 måneder før, du når efterlønsalderen.

Du kan læse mere om, hvornår du når din efterlønsalder her, hvis du er født i 1956 eller senere.

Hvordan får du et seniorjob?

Du har ret til seniorjob, når:

  • din dagpengeret er helt udløbet, og du har mindre end 5 år til efterlønsalderen
  • du er med i efterlønsordningen 
  • du har ret til efterløn ved efterlønsalderen

Hvis du helt har mistet din ret til dagpenge, og der er mindre end 5 år til efterlønsalderen, har du altså ret til et seniorjob til en overenskomstmæssig løn –  eller en kompensationsydelse, hvis kommunen ikke kan skaffe dig et seniorjob.

Vær opmærksom på, at du først har ret til et seniorjob, når både din almindelige og forlængede ret til dagpenge er ophørt – og at aldersgrænsen flyttes i takt med, at efterlønsalderen ændres efter bestemmelserne i tilbagetrækningsreformen.

Din kommune har pligt til at give dig et seniorjob, men du skal selv ansøge dem om det. Du kan søge om et seniorjob tre måneder inden, din ret til dagpenge ophører, og senest to måneder efter. MA anbefaler, at du søger inden, din ydelse udløber.

Kommunen skal ansætte dig i et seniorjob senest to måneder efter den dag, hvor du har anmodet om et seniorjob, dog tidligst ved udløbet af din dagpengeperiode. Seniorjobbet skal være på fuld arbejdstid og på overenskomstmæssige vilkår, hvis du er fuldtidsforsikret medlem af MA, men du har ikke krav på at blive ansat inden for et bestemt område.

Giver kommunen dig ikke et seniorjob til tiden, skal du have udbetalt kompensationsydelse – en ydelse der svarer til dagpenge.

Fra seniorjob til efterløn

Et seniorjob løber frem til dagen før, du kan få efterløn. Det er vigtigt, at du sender din ansøgning om efterløn (AR 283) i god tid (1-3 måneder) før, du når efterlønsalderen. Du finder ansøgningen i Selvbetjeningen under fanebladet Efterløn.

Modtager MA først ansøgningen om efterløn, når du har nået efterlønsalderen, skal du opfylde et indkomstkrav, før du har ret til efterløn.

For at få efterløn skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du er i seniorjob. Du skal ikke være syg, og der skal ikke være nogen hindringer for, at du kan overtage et fuldtidsjob på ordinære vilkår. Du skal også være passivt tilmeldt jobnet.dk.

Hvis du efter dit seniorjob får tilbudt et arbejde på almindelige vilkår og derfor overvejer at søge om efterløn i forlængelse af seniorjobbet, skal du være opmærksom på, at du i så fald skal opfylde et indkomstkrav før du har ret til dagpenge eller efterløn.

For at opfylde indkomstkravet skal du optjene246.924 kr. i løn fra et ikke-støttet arbejde. Du kan dog højst medregne 20.577 kr. pr. måned. Deltidsforsikrede medlemmer skal opfylde et indkomstkrav på 164.616 kr. og kan maks. medregne 13.718 kr. om måneden. Indkomstkravet kan altså ikke optjenes på mindre end 12 måneder.

Du kan i den situation overveje, om du vil søge om og overgå til efterløn fra efterlønsalderen (uden udbetaling af efterløn da du er i fuldtidsarbejde) for at være sikker på, at du kan få efterløn, hvis du fx holder op med arbejdet efter 2 måneder.

Går du på efterløn fra et seniorjob og er født før 1. juli 1959, kan du maksimalt få udbetalt 91 % af dagpengesatsen før fradrag af dine pensioner. Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere vil du have mulighed for at få udbetalt maksimalt 100 % af dagpengesatsen før fradrag af dine pensioner.

Over 50 år og mistet dagpengeret – men mere end fem år til efterlønsalderen

Du skal normalt have ret til dagpenge eller opfylde beskæftigelses- eller indkomstkravet for at kunne gå på efterløn.

Men er du ledig, tilmeldt efterlønsordningen og mister din dagpengeret, efter du er fyldt 50 år, har du en mulighed for at kunne bevare din ret til efterløn via en særregel.

Betingelserne for at få ret til efterløn er, at du

  • har mistet din dagpengeret, efter du er fyldt 50 år og er med i efterlønsordningen
  • fortsætter med at være medlem af en a-kasse
  • fortsætter med at indbetale det almindelige kontingent inklusive efterlønsbidraget
  • står til rådighed for arbejdsmarkedet
  • søger om at overgå til efterløn i god tid (1-3 måneder) før, du når efterlønsalderen.

Det er altså en forudsætning, at du fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet til fuldtidsjob frem til efterlønsalderen og herunder er aktivt jobsøgende.

Du skal sørge for ansøge om efterløn før, du når efterlønsalderen – ellers skal du opfylde et indkomstkrav for at have ret til efterløn.

Det er et krav, at du fortsætter med at betale dit medlemskab af a-kassen og dit efterlønsbidrag (betalingen af efterlønsbidraget ophører, når du når efterlønsalderen).

Hvis du overgår til efterløn efter denne ordning, vil din efterlønssats som hovedregel blive 82 % af den maksimale dagpengesats før skat og før fradrag af pension. Dette er dog ikke en garanteret sats. Hvis du får ordinært arbejde i en periode, skal vi således beregne dig en sats. Dette kan give dig en mindre eller højere sats på efterløn.

Du vil få beregnet en sats, hvis du inden for 5 år før efterlønsalderen har haft 3 måneder eller 12 ugers sammenhængende (ikke-støttet) arbejde, hvor der er indberettet mindst 320 løntimer eller 296 løntimer (uge- eller 14 dageslønnet).

Er du født før 1. juli 1959, kan du få beregnet op til en 91 % sats (på 19.351 kr.), hvis din gennemsnitlige indtægt i en 3 måneders/12 ugers periode har været på mindst 23.371 kr. pr. måned (2022).

Er du født fra og med 1. juli 1959 vil du kunne få beregnet op til en 100 % sats (19.322 kr.), hvis din gennemsnitlige indtægt i 3 måneder/12 uger har været på mindst 23.336 kr. pr. måned (2022).

Ansøgningen om efterløn, når du har mistet retten til dagpenge efter 50 år

Når du har mistet din ret til dagpenge efter 50 år, kan du kun overgå til efterløn, når du sender MA en ansøgning om efterløn før din efterlønsalder, hvor du søger om at gå på efterlønnen fra efterlønsalderen (efterlønsbevisdatoen).

Modtager vi først din ansøgning om efterløn fra din efterlønsalder eller senere, skal du opfylde et indkomstkrav før, du har ret til efterløn.

For at opfylde indkomstkravet skal du optjene 246.924 kr. i løn fra et ikke-støttet arbejde. Du kan dog højst medregne20.577 kr. pr. måned. Deltidsforsikrede medlemmer skal opfylde et indkomstkrav på 164.616 kr. og kan maks. medregne 13.718 kr. om måneden. Indkomstkravet kan altså ikke optjenes på mindre end 12 måneder.

Ansøgningen skal du sende fra Selvbetjeningen (AR 283). Da du går direkte på efterløn, modtager du ikke et efterlønsbevis. Vi anbefaler, at du sender os ansøgningen 1-3 måneder før, du når efterlønsalderen.

Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00