Efterløn

Du kan kombinere arbejde og efterløn

Du kan kombinere arbejde og efterløn. Dvs. at du arbejder på nedsat tid og får supplerende fleksibel efterløn.

Selvom du er overgået til efterløn, er det muligt at begynde at arbejde igen og holde pause i efterlønnen for senere at vende tilbage til ordningen.

I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde, men timerne skal fradrages i efterlønnen.

Der er en mindsteudbetaling for at kunne modtage supplerende efterløn

Hvis du arbejder mere end 145,53 timer pr. måned (svarende til 33,58 time ugentligt), vil du efter reglerne om mindsteudbetaling ikke få supplerende efterløn i måneden.

  • Det betyder, at hvis den supplerende efterløn, der skal udbetales er mindre end 14,8 timer, kommer der ingen udbetaling.

Hvis din timeløn er mindre end (277,76 kr. i 2024), kan du dog kun få supplerende efterløn, hvis du arbejder op til 128 timer om måneden, indtil din indtægt ved arbejde i 2024 har nået beløbsgrænsen for lempet fradrag (43.628 kr.). 

Fradrag for arbejde

Fradraget for arbejde er afgørende for, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din løn til SKAT.

  • Fradrag sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. normalt time for time.
  • Er der indberettet løntimer fradrages der time for time.
  • Er indtægten indberettet som honorar eller B-indkomst, skal timerne omregnes med en omregningssats på på 277,76 kr. i 2024.
  • Udbetalte arbejdsgivergodtgørelsesdage (G-dage) giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort.
  • Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater.

Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land, Storbritannien eller i Schweiz.

Sundhedsarbejde fradrager ikke

Hvis du er overgået til efterløn og derefter får arbejde i sundhedsvæsenet, skal dine arbejdstimer ikke fradrages i din efterløn i 2024.

Er du ansat i sundhedsvæsenet før overgangen til efterløn, er det udelukkende merarbejde, der kan fritages for fradrag.

Du kan undgå at blive fradraget for dine arbejdstimer i din efterløn, hvis du er ansat

  • på et offentlige sygehus
  • hos lægevagten
  • på et præhospitalt ambulancepersonale
  • hos en praktiserende læge eller speciallæge
  • hos en fysioterapeut, ergoterapeut, fodterapeut eller kiropraktor
  • hos en tandlæge eller tandplejer
  • hos en psykolog
  • hos den kommunale sundheds- og ældrepleje
  • på et privathospital, der udfører opgaver under det regionale udbud eller det udvidede frie sygehusvalg.

Det er underordnet, hvad din arbejdsfunktion er på arbejdspladsen. Hvis du er ansat på et offentligt sygehus, i en privat lægepraksis eller på et kommunalt plejehjem, vil du være omfattet, selvom du fx arbejder som rengøringsassistent eller som teknisk serviceassistent og dermed ikke har med pleje/pasning/behandling af borgere og patienter at gøre.

Er du ansat hos en privat leverandør (fx et vikarbureau) og udfører sundhedsfagligt arbejde for en kommune eller en region, vil arbejdet også være omfattet af fradragsfritagelsen. 

For at undgå at blive fradraget skal din arbejdsgiver udfylde denne blanket, og du skal sende os en kopi af din ansættelsesaftale.

Kontakt MA, hvis du vil vide mere.

Eksempler: Fradrag for arbejde, pension og for skattefri præmie

Når du læser dette eksempel, vil det være en fordel først at have læst afsnittet om udskydelsesreglen og 2-årsreglen, som du finder under ”Du kan udsætte din efterløn”.

Eksempel 1: Efterløn og pension, når 2-årsreglen er opfyldt

Efterlønsalder og arbejde: Marie er født den 1. juli 1958 og opfylder betingelserne for at gå på efterløn som 63-årig. Hun har mulighed for at modtage efterløn i 4 år, indtil hun når folkepensionsalderen som 67-årig. Hun kontakter os som 64-årig. Hun har indtil nu arbejdet på fuld tid, men overvejer at arbejde på halv tid fra hun er 65 år (18,5 timer om ugen) og indtil hun bliver folkepensionist.

Udskydelses- og 2-årsreglen: For at opnå de mest fordelagtige vilkår i efterlønsordningen, bør Marie vente med at gå på efterløn, indtil hun har opfyldt både udskydelsesreglen og 2-årsreglen. Det betyder, at hun skal have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og have arbejdet 3.120 timer inden for denne periode. Dette kan tidligst ske, når hun er 65 år.

Pensionsformue og fradrag i efterlønnen: Marie har en livsvarig pension på 150.000 kr. årligt og et kapitaldepot på 500.000 kr. som pt. ikke udbetales. Disse pensioner medfører et fradrag i hendes efterløn. Fradraget beregnes som 64 % af den årlige pension (96.000 kr.) plus 80 % af 5 % af kapitaldepotet (20.000 kr.), hvilket i alt giver et fradrag på 116.000 kr. årligt.

Efterløn og lønindtægt: Marie har en timeløn på 280 kr. Efter fradrag af pension og arbejdstimer vil hun kunne modtage 64.152 kr. årligt i efterløn. Sammen med hendes lønindtægt fra arbejde (269.371 kr. årligt) vil hendes samlede indtægt være 333.523 kr. årligt eller 27.793 kr. pr. måned.

Beregning af efterløn: Efterlønnen beregnes ved at tage det samlede fradrag for pension (116.000 kr.) fra efterlønnen før fradrag (244.308 kr.), hvilket giver en efterløn på 128.308 kr. Når der yderligere fratrækkes for de timer, hun arbejder (80,17 timer pr. måned), ender hun med en efterløn på 64.152 kr. årligt.

Skattefri præmier: Marie optjener i alt 8 skattefri præmier der udbetales til hende i den 20. i måneden efter at hun har nået folkepensionsalderen. De 8 skattefri præmier er 117.264 kr. i 2024 tal. Hun arbejder på fuld tid frem til 64-årsalderen og optjener 4 skattefri den dag, hvor hun opfyldte udskydelsesreglen og indtil hun som 65-årig går på fleksibel efterløn. Hun fortsætter med at arbejde på halv tid fra 65 til 67 år og optjener dermed yderligere 4 præmier.

Pension: Marie kan vælge at få sin livsvarige pension udbetalt. Den livsvarige pension kan udbetales med en procentsats, når hun arbejder på deltid. Hendes pensionsselskab kan vejlede hende herom.

Dette eksempel viser, hvordan Marie kan optimere sin økonomi ved at kombinere deltidsarbejde med efterløn og evt. udbetaling af pension.

Løbende livsvarig pension

150.000

Kapitaldepot

500.000

64 % af den årlige ydelse på 150.000

96.000

5 % af kapitaldepotet på 500.000 =    25.000 x 80 % =

20.000

Samlet fradrag for pension i efterlønnen

116.000

 

 

Efterløn før fradrag af pension

244.308

Efterløn efter fradrag af pension

128.308

Efterløn efter fradrag af pension og efter fradrag af 80,17 timer

64.152

Løn fra arbejde + efterløn (269.371 + 64.152)

333.523

Marie optjener 8 skattefri præmier svarende til 113.632 kr., der udbetales, når hun når folkepensionsalderen (i 2023 udgør én præmie 14.204 kr.)

  • Da Marie først starter på efterløn, efter hun opfylder 2 årsreglen (som 65-årig), vil hun have optjent 4 skattefrie præmier, inden hun overgår til efterløn.
  • Hun fortsætter med at arbejde på halv tid fra 65 til 67 år ved siden af efterlønnen og optjener i denne periode yderligere 4 præmier, når hun bliver 67 år.
Vigtig beslutning for Marie

Marie skal overveje, om hun skal påbegynde udbetalingen af pension samtidig med, at hun er på efterløn. Pensionen medfører nemlig en reduktion i efterlønnen, selv om hun ikke får pensionen udbetalt.

Vælger Marie at få den løbende pension udbetalt (aktuelt 150.000 årligt): Så vil Maries årlige indtægt være (løn 269.371 kr. + efterløn 60.360 kr. + pension 150.000 kr.) = 479.731 kr. (2023-tal) eller i alt en månedlig indtægt på 39.978 kr. før skat (løn fra arbejde, efterløn og pension).

 

Eksempel 2: Overgang til efterløn som 64 ½ årig, opfylder kun udskydelsesreglen

Skattefri præmier: Marie optjener 2 præmier inden overgangen til efterløn, da hun venter med at overgå til efterløn til et halvt år efter hun har opfyldt udskydelsesreglen.

Økonomi: Marie kan oppebære en årlig indtægt på 333.523 kr. (løn plus efterløn), men optjener 6 færre præmier, da hun ikke opfylder 2-årsreglen.

Vigtig beslutning: Marie skal overveje, om hun skal påbegynde udbetalingen af pension. Hvis den livsvarige pension nu er fx 180.000 kr. vil det reducere hendes efterløn  til 54.552 kr., men det vil dog forøge hendes samlede indtægt til i alt 503.923 kr. (269.371 + 54.552 + 180.000).

 

Eksempel 3: Overgang til efterløn ved efterlønsalder som 63-årig

Maria vælger at overgå til efterløn ved efterlønsalderen og fortsætte med at arbejde. Hendes efterlønssats før modregning af pension og løntimer vil udgøre 91 pct. af den maximale sats, da hun ikke opfylder udskydelsesreglen.

Arbejde ved siden af efterløn: Marie fortsætter med at arbejde på nedsat tid (18,5 timer ugentligt).

Økonomi: Marie vil have en årlig indtægt på 322.531 kr. (løn plus efterløn), men optjener ingen præmier, da hun ikke opfylder 2-årsreglen.

Pension: Marie kan vælge at supplere indtægten med sin løbende pension.

Marie være opmærksom på, at pensionen medfører et fradrag i efterlønnen, uanset om hun vælger at få den udbetalt eller ej. Det er vigtigt for Marie at overveje, hvornår det er fordelagtigt for hende at gå på efterløn, og om hun skal påbegynde udbetalingen af pensionen, mens hun er på efterløn.

Hvis efterløn og værdien af den skattefri præmie udgør et mindre beløb end efterlønsbidraget kan Maria vælge i stedet at få efterlønsbidraget udbetalt. Hun kan i så fald ikke få udbetalt efterløn og heller ikke den skattefri præmie. Dette valg skal altså foretages før hun påbegynder udbetaling af efterløn.

Mulighed for lempeligt fradrag?

Du har mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time, hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 277,76 kr. (2024) og arbejdet er kontrollabelt.

Du kan benytte dig af et lempet fradrag op til en indtægtsgrænse på 43.628 kr. om året (2024).

  • I beløbet indgår alle lønindtægter – også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen.
  • Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår til efterløn i.
  • Timelønnen er din løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Din egen andel af ATP og pension indgår også i timelønnen, men ikke feriepenge.

Udbetalingsgrænse ved supplerende efterløn – den særlige mindsteudbetalingsregel

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få supplerende efterløn, hvis din timeløn er mindre end omregningssatsen (277,76 kr.) og din arbejdstid overstiger 128 timer pr. måned. Så hvis din arbejdstid for eksempel er 128,26 timer pr. måned, kan du først få supplerende efterløn i 2024, når du har fået indberettet mindst 43.628 kr. i lønindtægt til indkomstregisteret.

Se mere om reglerne for lempet fradrag her.

Eksempler: Lempeligt fradrag

 Eksempel 1: Arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr.

Eksempel 1: Arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr.

Du arbejder 90 timer pr. måned = 13.500 kr.

Indtægt omregnet til timefradrag: Månedslønnen/omregningssatsen = 13.500 kr./268,63 = 50,26 timers fradrag

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 50,26 timer = 110,07 time

Restbeløbet til lempeligt fradrag: Indtægtsgrænsen – indtægt = 42.275 kr. – 13.500 kr. = 28.775 kr. (til yderligere lempeligere fradrag).

Eksempel 2: Arbejder 135 timer på en måned med 150 kr. i timen

Indtægt omregnet til timefradrag skulle give 78 timers fradrag (20.250 kr./268,63 = 75,38 timer),

Der udbetales ikke efterløn, fordi du er under reglerne for lempet fradrag, da det faktiske antal løntimer overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede (104 timer for deltidsforsikrede).

A-kassen kan derfor ikke udbetale efterløn op til de 160,33 time. Dette skyldes at din timeløn på 150 kr. er mindre end omregningssatsen (268,63 kr.). Du er derfor under reglerne for lempet fradrag, hvor du kun kan få efterløn, hvis dine løntimer ikke overstiger 128 timer pr. måned.

Når indtægtsgrænsen for det lempelige fradrag er opbrugt (42.275 kr. pr. år i 2023) vil du komme ind de almindelige mindsteudbetalingsregler, hvor du kan få efterløn, hvis du arbejder op til 145,53 timer pr. måned (MA skal kunne udbetale dig efterløn for mindst 14,8 timer pr. måned).

Eksempel 3: En aftenskolelærer får 284,19 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner i en måned.

Der er tale om undervisning med en omregningsfaktor med faktor 1,6 – arbejdsgiveren har derfor indberettet løn for 16 timer til eIndkomst, og jf. denne indberetning skal MA modregne 16 timer og altså udbetale 144,33 timers efterløn.

Men reglerne for lempet fradrag sikrer en højere udbetaling.

Den faktiske timeløn er således under omregningssatsen: Timeløn 284,19 kr./1,6 = 177,62 kr.

Indtægt i alt for 10 timer er: 284,19 kr. x 10 timer = 2.841,9 kr.

Timefradrag – reglerne for lempet fradrag: 2.841,90 kr. / 268,63 kr. = 10,58 timer.

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 10,58 = 149,75 timer.

Vi kan derfor udbetale efterløn for ekstra 5,42 timer, da udbetalingen kommer under reglerne for lempet fradrag.

Eksempel 4: Du arbejder 10 timer om ugen med en timeløn på 100,00 kr. i timen

Der er fastsat en mindstegrænse for timelønnens størrelse ved arbejde, der svarer til den maksimale dagpengesats, som i 2023 er på 911 kr. om dagen, svarende til 123,11 kr. pr. time (911: 7,4 timer).

Indtægten beregnes med udgangspunkt i den højeste dagpengesats, det vil sige 10 timer x 123,11 kr. = 1.231,10 kr.

Timefradraget beregnes herefter ved at dividere den beregnede indtægt med omregningssatsen, det vil sige 1.231,10 kr. / 268,63 kr. = 4,58 timers fradrag.

Den indtægt, der vil indgå indtægtsgrænsen for det lempelige fradrag på 42.275 kr. i dette eksempel, er den omregnede indtægt, det vil sige de 1.231,10 kr.

Særlige indtægter, der ikke medfører fradrag i efterløn

En del indtægter medfører ikke fradrag i efterlønnen, blandt andet:

  • licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
  • erstatninger, herunder erstatning efter lov om følger af arbejdsskade
  • livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
  • indtægter efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
  • indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
  • forpagtningsafgift
  • indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
  • renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster
  • invaliditetsydelse efter lov om socialpension
  • pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.
Frivilligt ulønnet arbejde og efterløn

Når du er overgået til efterløn, har du ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Som modtager af efterløn kan du udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden. De 65 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag

Hvad skal du gøre?

  • Du sender os blanketten AK 048 ‘Oplysninger om frivilligt, ulønnet arbejde’. Du finder den i selvbetjeningen (fanen Dagpenge -> blanketter) på Mit MA.
  • Du får brev fra MA, om vi har godkendt dit frivillige arbejde
  • Du skriver det frivillige arbejde på efterlønskortet i MA Selvbetjening/Efterløn

Definition af ”frivilligt ulønnet arbejde”

  • Aktiviteter: Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du har mulighed for at få en tilladelse til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer pr. måned / 15 timer om ugen.
  • Frivilligt ulønnet arbejde: Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag
  • Primær drift og vedligeholdelse: Du skal være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige.

Tjek det frivillige arbejde med os

Princippet i arbejdsløshedsforsikringsloven er, at arbejde er arbejde og at arbejdstimer medfører modregning i dine efterløn, uanset om du får løn for arbejdet eller ej.

Den eneste undtagelse fra denne regel er frivilligt arbejde i non-profit-organisationer, fx humanitære, kirkelige, kulturelle og sociale organisationer. Du må udføre dette arbejde uden begrænsninger under forudsætning af, at arbejdet er ulønnet, ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde og ikke kræver en særlig uddannelse.

Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde kan være at hjælpe til på et værested, være aktivist i en interesseorganisation/amatørsportsforening/kirkelige foreninger, arbejde i et lokalarkiv eller deltage i amatørteater.

Før du begynder på et konkret, frivilligt arbejde, skal du altid spørge os, om det vil medføre fradrag i efterløn. Arbejdet skal skrives på ydelseskortet.

Du kan søge om tilladelse til frivilligt, ulønnet arbejde på MA Selvbetjening.

Fritidsaktiviteter og efterløn

Du må stort set dyrke hvad som helst af fritidsaktiviteter, så længe det netop har karakter af hobby og fritidsfornøjelser. Du kan skrive til skrivebordsskuffen, træne din sportsgren eller lave almindeligt vedligeholdelsesarbejde på dit hjem i begrænset omfang. Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag i dagpengene, og du skal ikke oplyse om dem på dit dagpengekort.

Du må gerne deltage i almindeligt foreningsarbejde. Du må også gerne være ulønnet træner i en idrætsforening, hvis det ikke er sædvanligt, at foreningen ansætter lønnet arbejdskraft. Træner du selv, er det heller ikke et problem, medmindre du træner på professionelt niveau.

Kunstnerisk arbejde uden erhvervsmæssig sammenhæng opfattes også som fritidsaktivitet og medfører ikke modregning i efterlønnen. Så du må gerne skrive til skrivebordsskuffen eller male for din egen fornøjelses skyld – du må bare ikke forsøge at få dine arbejder udgivet, solgt eller på anden måde prøve at tjene penge på din kunstneriske virksomhed.

Vi er forpligtet til at vurdere, om din kunstneriske virksomhed gør dig til selvstændig erhvervsdrivende i et sådant omfang, at du ikke kan modtage efterløn.

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00