Du kan kombinere arbejde og efterløn

Fradraget for arbejde er afgørende for, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din løn til SKAT.

• Fradrag sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. normalt time for time.
• Er der indberettet løntimer fradrages der time for time.
• Er indtægten indberettet som honorar eller B-indkomst, skal timerne omregnes med en omregningssats på på 268,63 kr. i 2023.
• Udbetalte arbejdsgivergodtgørelsesdage (G-dage) giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort.
• Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater.

Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land, Storbritannien eller i Schweiz.

Marie Andersen er født den 1. juli 1958, arbejder som gymnasielærer og:

• er fuldtidsforsikret
• opfylder betingelserne for efterløn som 63 årig.
• bliver folkepensionist som 67-årig (hun har dermed mulighed for efterløn i 4 år).
• har tilsagn om en løbende livsvarig pension på 150.000 kr. årligt samt et kapitaldepot på 500.000 kr.

Eksempel 1: Mest fordelagtige situation (Opfylder både udskydelsesregel og 2 års regel)

Marie vil arbejde til hun er 67 år, hvor hun bliver folkepensionist. Hun vil dog gerne ned i arbejdstid til halv tid (18,5 time ugentligt) de sidste år, hun er på arbejdsmarkedet.

For at stille sig bedst muligt i efterlønsordningen, er det mest gunstigt for hende først at overgå til efterløn, når hun opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen. Dvs. hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år, hvor hun har arbejdet 3.120 timer. Dvs. tidligst som 65 årig.

Marias økonomi frem til folkepension: (forklaring på beregningen)

• Maries efterløn reduceres på grund af pensionsformuen. Dette indebærer et fradrag i efterlønnen på 116.000 kr. årligt.
• Marie har en timeløn på 280 kr. i timen. Ved arbejde kan hun supplere sin lønindtægt med 60.360 kr. årligt i efterløn (2023-tal).
• På denne måde vil hun kunne oppebære en årlig indtægt på 327.731 kr. / 27.478 kr. pr. måned fra både løn fra arbejde og efterløn, hvor lønnen pr. år udgør 269.371 kr., og efterlønnen udgør 60.360 kr.
• Se også beregningen herunder.

• Efterlønnen beregnes:

Marie optjener 8 skattefri præmier svarende til 113.632 kr., der udbetales, når hun når folkepensionsalderen (i 2023 udgør én præmie 14.204 kr.)

• Da Marie først starter på efterløn, efter hun opfylder 2 årsreglen (som 65-årig), vil hun have optjent 4 skattefrie præmier, inden hun overgår til efterløn.
• Hun fortsætter med at arbejde på halv tid fra 65 til 67 år ved siden af efterlønnen og optjener i denne periode yderligere 4 præmier, når hun bliver 67 år.

Vigtig beslutning for Marie

Marie skal overveje, om hun skal påbegynde udbetalingen af pension samtidig med, at hun er på efterløn. Pensionen medfører nemlig en reduktion i efterlønnen, selv om hun ikke får pensionen udbetalt.

Vælger Marie at få den løbende pension udbetalt (aktuelt 150.000 årligt): Så vil Maries årlige indtægt være (løn 269.371 kr. + efterløn 60.360 kr. + pension 150.000 kr.) = 479.731 kr. (2023-tal) eller i alt en månedlig indtægt på 39.978 kr. før skat (løn fra arbejde, efterløn og pension).

Eksempel 2: Opfylder kun udskydelsesreglen

Hvis Marie overgår til efterløn som 64 ½ årig, ville hun kun opfylde udskydelsesreglen (1 år), men ikke 2 års reglen inden overgangen til efterløn.

Marias økonomi

Maria kan oppebære samme årlige indtægt som i eks. 1 ovenfor, men optjener færre præmier, da hun overgår til efterløn inden opfyldelsen af 2-årsreglen.

• Marie skal have fradrag for sin pensionsformue. Dette betyder et fradrag i efterlønnen på 116.000 kr. årligt.
• Marie har 280 kr. i timen. Ved arbejde kan hun supplere sin lønindtægt med 60.360 kr. årligt i efterløn. På denne måde vil hun kunne oppebære en årlig indtægt (løn 269.371 kr. + efterløn 60.360 kr.) på 329.731 kr.

• • Marie optjener 2 præmier inden overgangen til efterløn fra 63 år til 63,5 år, men hun mister 6 skattefri præmier ift. eksempel 1, fordi hun ikke opfyldte 2-årsreglen inden overgang til efterløn).

Hvis Marie ønsker at fortsætte med at arbejde, vil det altså være en stor fordel for hende at opfylde 2-årsreglen før, hun søger om fleksibel efterløn.

Når man går på efterløn efter, at 2- årsreglen er opfyldt, kan man ved fortsat arbejde blive ved med at optjene timer til den skattefri præmie.

Marie kan også i dette eksempel vælge at supplere indtægten med sin løbende pension fra ansættelsesforholdet.

Eksempel 3: Overgår til efterløn ved efterlønsalder

Marie overgår til efterløn som 63-årig og fortsætter med at arbejde på nedsat tid på 18,5 time ugentligt.

Maries økonomi

• Marie skal have fradrag for sin pensionsformue. Dette betyder et fradrag i efterlønnen på 116.000 kr. årligt.
• Marie har 280 kr. i timen. Ved arbejde kan hun supplere sin lønindtægt med 49.704 kr. årligt i efterløn (2023-tal), fordi hun ikke opfylder udskydelsesreglen på ét år. På denne måde vil hun kunne oppebære en årlig indtægt på 319.075 kr. (løn 269.371 + efterløn 49.704).
• Marie optjener ingen præmier
  • hun overgår til efterløn inden opfyldelsen af 2-års reglen.

Marie kan også i dette eksempel vælge at supplere indtægten med sin løbende pension fra ansættelsesforholdet.

Du har mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time, hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 268.63 kr. (2023) og arbejdet er kontrollabelt.

Du kan benytte dig af et lempet fradrag op til en indtægtsgrænse på 42.275 kr. om året (2023).

• I beløbet indgår alle lønindtægter – også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen.
• Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår til efterløn i.
• Timelønnen er din løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Din egen andel af ATP og pension indgår også i timelønnen, men ikke feriepenge.

Udbetalingsgrænse ved supplerende efterløn – den særlige mindsteudbetalingsregel

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få supplerende efterløn, hvis din timeløn er mindre end omregningssatsen (268,63 kr.) og din arbejdstid overstiger 128 timer pr. måned. Så hvis din arbejdstid for eksempel er 128,26 timer pr. måned, kan du først få supplerende efterløn i 2023, når du har fået indberettet mindst 42.275 kr. i lønindtægt til indkomstregisteret.

Se mere om reglerne for lempet fradrag her.

 Eksempel 1: Arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr.

Eksempel 1: Arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr.

Du arbejder 90 timer pr. måned = 13.500 kr.

Indtægt omregnet til timefradrag: Månedslønnen/omregningssatsen = 13.500 kr./268,63 = 50,26 timers fradrag

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 50,26 timer = 110,07 time

Restbeløbet til lempeligt fradrag: Indtægtsgrænsen – indtægt = 42.275 kr. – 13.500 kr. = 28.775 kr. (til yderligere lempeligere fradrag).

Eksempel 2: Arbejder 135 timer på en måned med 150 kr. i timen

Indtægt omregnet til timefradrag skulle give 78 timers fradrag (20.250 kr./268,63 = 75,38 timer),

Der udbetales ikke efterløn, fordi du er under reglerne for lempet fradrag, da det faktiske antal løntimer overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede (104 timer for deltidsforsikrede).

A-kassen kan derfor ikke udbetale efterløn op til de 160,33 time. Dette skyldes at din timeløn på 150 kr. er mindre end omregningssatsen (268,63 kr.). Du er derfor under reglerne for lempet fradrag, hvor du kun kan få efterløn, hvis dine løntimer ikke overstiger 128 timer pr. måned.

Når indtægtsgrænsen for det lempelige fradrag er opbrugt (42.275 kr. pr. år i 2023) vil du komme ind de almindelige mindsteudbetalingsregler, hvor du kan få efterløn, hvis du arbejder op til 145,53 timer pr. måned (MA skal kunne udbetale dig efterløn for mindst 14,8 timer pr. måned).

Eksempel 3: En aftenskolelærer får 284,19 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner i en måned.

Der er tale om undervisning med en omregningsfaktor med faktor 1,6 – arbejdsgiveren har derfor indberettet løn for 16 timer til eIndkomst, og jf. denne indberetning skal MA modregne 16 timer og altså udbetale 144,33 timers efterløn.

Men reglerne for lempet fradrag sikrer en højere udbetaling.

Den faktiske timeløn er således under omregningssatsen: Timeløn 284,19 kr./1,6 = 177,62 kr.

Indtægt i alt for 10 timer er: 284,19 kr. x 10 timer = 2.841,9 kr.

Timefradrag – reglerne for lempet fradrag: 2.841,90 kr. / 268,63 kr. = 10,58 timer.

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 10,58 = 149,75 timer.

Vi kan derfor udbetale efterløn for ekstra 5,42 timer, da udbetalingen kommer under reglerne for lempet fradrag.

Eksempel 4: Du arbejder 10 timer om ugen med en timeløn på 100,00 kr. i timen

Der er fastsat en mindstegrænse for timelønnens størrelse ved arbejde, der svarer til den maksimale dagpengesats, som i 2023 er på 911 kr. om dagen, svarende til 123,11 kr. pr. time (911: 7,4 timer).

Indtægten beregnes med udgangspunkt i den højeste dagpengesats, det vil sige 10 timer x 123,11 kr. = 1.231,10 kr.

Timefradraget beregnes herefter ved at dividere den beregnede indtægt med omregningssatsen, det vil sige 1.231,10 kr. / 268,63 kr. = 4,58 timers fradrag.

Den indtægt, der vil indgå indtægtsgrænsen for det lempelige fradrag på 42.275 kr. i dette eksempel, er den omregnede indtægt, det vil sige de 1.231,10 kr.

En del indtægter medfører ikke fradrag i efterlønnen, blandt andet:

• licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
• erstatninger, herunder erstatning efter lov om følger af arbejdsskade
• livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
• indtægter efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
• indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
• forpagtningsafgift
• indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
• renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster
• invaliditetsydelse efter lov om socialpension
• pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.

Når du er overgået til efterløn, har du ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz.

Som modtager af efterløn kan du udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden. De 65 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag

Hvad skal du gøre?

• Du sender os blanketten AK 048 ‘Oplysninger om frivilligt, ulønnet arbejde’. Du finder den i selvbetjeningen (fanen Dagpenge -> blanketter) på Mit MA.
• Du får brev fra MA, om vi har godkendt dit frivillige arbejde
• Du skriver det frivillige arbejde på efterlønskortet i MA Selvbetjening/Efterløn

Definition af ”frivilligt ulønnet arbejde”

• Aktiviteter: Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du har mulighed for at få en tilladelse til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer pr. måned / 15 timer om ugen.
• Frivilligt ulønnet arbejde: Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag
• Primær drift og vedligeholdelse: Du skal være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige.

Tjek det frivillige arbejde med os

Princippet i arbejdsløshedsforsikringsloven er, at arbejde er arbejde og at arbejdstimer medfører modregning i dine efterløn, uanset om du får løn for arbejdet eller ej.

Den eneste undtagelse fra denne regel er frivilligt arbejde i non-profit-organisationer, fx humanitære, kirkelige, kulturelle og sociale organisationer. Du må udføre dette arbejde uden begrænsninger under forudsætning af, at arbejdet er ulønnet, ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde og ikke kræver en særlig uddannelse.

Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde kan være at hjælpe til på et værested, være aktivist i en interesseorganisation/amatørsportsforening/kirkelige foreninger, arbejde i et lokalarkiv eller deltage i amatørteater.

Før du begynder på et konkret, frivilligt arbejde, skal du altid spørge os, om det vil medføre fradrag i efterløn. Arbejdet skal skrives på ydelseskortet.

Du kan søge om tilladelse til frivilligt, ulønnet arbejde på MA Selvbetjening.

Fritidsaktiviteter og efterløn

Du må stort set dyrke hvad som helst af fritidsaktiviteter, så længe det netop har karakter af hobby og fritidsfornøjelser. Du kan skrive til skrivebordsskuffen, træne din sportsgren eller lave almindeligt vedligeholdelsesarbejde på dit hjem i begrænset omfang. Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag i dagpengene, og du skal ikke oplyse om dem på dit dagpengekort.

Du må gerne deltage i almindeligt foreningsarbejde. Du må også gerne være ulønnet træner i en idrætsforening, hvis det ikke er sædvanligt, at foreningen ansætter lønnet arbejdskraft. Træner du selv, er det heller ikke et problem, medmindre du træner på professionelt niveau.

Kunstnerisk arbejde uden erhvervsmæssig sammenhæng opfattes også som fritidsaktivitet og medfører ikke modregning i efterlønnen. Så du må gerne skrive til skrivebordsskuffen eller male for din egen fornøjelses skyld – du må bare ikke forsøge at få dine arbejder udgivet, solgt eller på anden måde prøve at tjene penge på din kunstneriske virksomhed.

Vi er forpligtet til at vurdere, om din kunstneriske virksomhed gør dig til selvstændig erhvervsdrivende i et sådant omfang, at du ikke kan modtage efterløn.