Efterløn

Arbejde og efterløn (født fra 1956)

Du kan kombinere arbejde og efterløn. Dvs. at du arbejder på nedsat tid og får supplerende efterløn.

Selvom du er overgået til fuld efterløn, er det muligt at begynde at arbejde igen og holde pause i efterlønnen for senere at vende tilbage til ordningen.

I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde, men timerne skal fradrages i efterlønnen.

Der er en mindsteudbetaling for at kunne modtage supplerende efterløn

Hvis du arbejder mere end 145,53 timer pr. måned (svarende til 33,58 time ugentligt), vil du efter reglerne om mindsteudbetaling ikke få supplerende efterløn i måneden.

  • Det betyder, at hvis den supplerende efterløn, der skal udbetale for er mindre end 14,8 timer, kommer der ingen udbetaling.
Fradrag for arbejde

Fradraget for arbejde er afgørende for, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din løn til SKAT.

  • Fradrag sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. normalt time for time.
  • Er der indberettet løntimer fradrages der time for time.
  • Er indtægten indberettet som honorar eller B-indkomst, skal timerne omregnes med en omregningssats på 235,60 kr. i 2018.
  • Udbetalte arbejdsgivergodtgørelsesdage (G-dage) giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort.
  • Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater.

Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz.

Eksempler: Fradrag for arbejde

Marie Andersen er født den 1. juli 1957, arbejder som gymnasielærer og:

  • er fuldtidsforsikret
  • opfylder betingelserne for efterløn som 63 årig.
  • bliver folkepensionist som 67-årig (hun har dermed mulighed for efterløn i 4 år).
  • har tilsagn om en løbende livsvarig pension på 150.000 kr. årligt samt et kapitaldepot på 500.000 kr.

Eksempel 1: Mest fordelagtige situation (Opfylder både udskydelsesregel og 2 års regel)

Marie vil arbejde til hun er 67 år, hvor hun bliver folkepensionist. Hun vil dog gerne ned i arbejdstid til halv tid (18,5 time ugentligt) de sidste år, hun er på arbejdsmarkedet.

For at stille sig bedst muligt i efterlønsordningen, er det mest gunstigt for hende først at overgå til efterløn, når hun opfylder både udskydelses- og 2-års-reglen. Dvs. hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år, hvor hun har arbejdet 3.120 timer. Dvs. tidligst som 65 årig.

Marias økonomi frem til folkepension:
  • Maries efterløn reduceres pga. pensionsformuen. Dette betyder et fradrag i efterlønnen på 116.000 kr. årligt.
  • Marie har 250 kr. i timen. Ved arbejde kan hun supplere sin lønindtægt med ca. 54.000 kr. årligt i efterløn. På denne måde vil hun kunne oppebære en årlig indtægt (løn 240.000 + efterløn 54.00) på ca. 294.000 kr.
  • Marie har i alt optjent 8 præmier:
    • Da hun først overgik til efterløn, efter hun opfyldte udskydelsesreglen (1 år) og ”2 års reglen”, vil hun have optjent 4 præmier, inden hun gik på efterløn.
    • Da Marie fortsætter sin optjening til den skattefri præmie med ½ tids arbejde, vil det svare til 4 præmier, når hun bliver 67 år.
Vigtig beslutning for Marie

Marie skal overveje, om hun skal påbegynde udbetalingen af pension samtidig med, at hun er på efterløn. Pensionen medfører nemlig en reduktion i efterlønnen, selv om hun ikke får pensionen udbetalt.

Vælger Marie at få den løbende pension udbetalt (aktuelt 150.000 årligt): Så vil Maries årlige indtægt være (løn 240.000 + efterløn 52.000 + pension 150.000) = ca. 444.000 kr.

Eksempel 2: Opfylder kun udskydelsesreglen

Hvis Marie overgår til efterløn som 64 ½ årig, ville hun kun opfylde udskydelsesreglen (1 år), men ikke 2 års reglen inden overgangen til efterløn.

Marias økonomi

Maria kan oppebære samme årlige indtægt som i eks. 1 ovenfor, men optjener færre præmier, da hun overgår til efterløn inden opfyldelsen af 2-års reglen.

  • Marie skal have fradrag for sin pensionsformue. Dette betyder et fradrag i efterlønnen på 116.000 kr. årligt.
  • Marie har 250 kr. i timen. Ved arbejde kan hun supplere sin lønindtægt med ca. 54.000 kr. årligt i efterløn. På denne måde vil hun kunne oppebære en årlig indtægt (løn 240.000 + efterløn 54.000) på ca. 294.000 kr.
  • Marie har i alt optjent 2 præmier inden overgangen til efterløn.
    • Hun har nemlig mistet 6 skattefri præmier ift. Eksempel 1 (fordi hun ikke opfyldte 2-årsreglen inden overgang til efterløn).

Marie kan også i dette eksempel vælge at supplere indtægten med sin løbende pension fra ansættelsesforholdet.

Eksempel 3: Overgår til efterløn ved efterlønsalder

Marie overgår til efterløn som 63 årig og fortsætter med at arbejde på nedsat tid på 18,5 time ugentligt.

Maries økonomi
  • Marie skal have fradrag for sin pensionsformue. Dette betyder et fradrag i efterlønnen på 116.000 kr. årligt.
  • Marie har 250 kr. i timen. Ved arbejde kan hun supplere sin lønindtægt med ca. 44.000 kr. årligt i efterløn, fordi hun ikke opfylder udskydelsesreglen på ét år. På denne måde vil hun kunne oppebære en årlig indtægt (løn 240.000 + efterløn 44.000) på ca. 284.000 kr.
  • Marie optjener ingen præmier
    • hun overgår til efterløn inden opfyldelsen af 2-års reglen.

Marie kan også i dette eksempel vælge at supplere indtægten med sin løbende pension fra ansættelsesforholdet.

Mulighed for lempeligt fradrag?

Du har mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time, hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 235,60 kr. (2018) og arbejdet er kontrollabelt.

Du kan benytte dig af det lempelige fradrag op til en indtægtsgrænse på 38.329 kr. om året (2018).

  • I beløbet indgår alle lønindtægter – også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen.
  • Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår til efterløn i.
Grænse ved supplerende efterløn efter omregning

Du skal være opmærksom på, at der er en grænse for supplerende efterløn, hvis timelønnen kommer ind under lempeligt fradrag. Grænsen er på 128 timer i en udbetalingsmåned, og det er de faktiske timer, der bruges ved beregningen.

Eksempler: Lempeligt fradrag

 Eksempel 1: Arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr.

Du arbejder 90 timer pr. måned = 13.500 kr.

Indtægt omregnet til timefradag: Månedslønnen/omregningssatsen = 13.500 kr./230,08 = 58,68 timers fradrag

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 58,68 timer = 101,65 time

Restbeløbet til lempeligt fradrag: Indtægtsgrænsen – indtægt = 37.577 kr. – 13.500 kr. = 24.077 kr. (til yderligere lempeligere fradrag).

Eksempel 2: Arbejder 135 timer på en måned med 150 kr. i timen

Indtægt omregnet til timefradag: Månedslønnen/omregningssatsen = 20.250 kr./230,08 = 88,01 i måneden.

A-kassen kan så ikke udbetale supplerende efterløn op til de 160,33 time, da de faktiske timer før omregning var 135 timer – altså mere end grænsen på 128 timer.

Når det lempelige fradrag er opbrugt, vil du komme ind under reglerne for supplerende efterløn, hvor MA mindst kan udbetale for 14,8 time.

Hvis man har en beskæftigelse, som er omfattet af lempeligt fradrag, og som ikke overstiger timegrænsen, og samtidig har en timeløn ved andet arbejde, der er større end omregningssatsen, kan det samlede faktiske timetal overstige 128 timer uden at den supplerende efterløn berøres (dog mindst 14,8 time)

Eksempel 3: En aftenskolelærer får 260 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner i en måned.

Er der tale om undervisning med en omregningsfaktor, fx med faktor 1,6, så udregnes først den faktiske timeløn.

Den faktiske timeløn: Timeløn 260 kr./1,6 = 162,50 kr.

Indtægt omregnet til timefradag: Timelønnen/omregningssatsen = 162,50/230,08 = 0,71.

Omregnet timefradrag: 10 lektioner x 1,6 x 0,71 = 11,36 timers fradrag.

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 11,36 = 148,97

Der er fastsat en mindstegrænse for timelønnens størrelse, der svarer til den maksimale dagpengesats, som i 2017 er på 849 kr. om dagen, svarende til 114,73 kr. pr. time.

Eksempel 4: Du arbejder 10 timer om ugen med en timeløn på 100,00 kr. i timen.

Fradraget beregnes med udgangspunkt i den højeste dagpengesats, dvs. 10 timer x 114,73= 1.147,30 kr.

Timefradraget beregnes herefter ved at dividere indtægten med omregningssatsen, dvs. 1.147,30 : 230,08 = 4,99 timers fradrag.

Den indtægt, der vil indgå i beløbet i det årlige lempelige fradrag på 37.577 kr. i dette eksempel, er den omregnet indtægt, dvs. de 1.147,30 kr.

Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Det er muligt i efterlønsperioden at få en tilladelse til:

  • at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid, hvis virksomheden tidligere har været din hovedbeskæftigelse.
  • at videreføre eller påbegynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden.

Du skal søge om tilladelse, inden du ønsker at gå på efterløn, eller inden du starter virksomheden. Du kan søge i op til seks måneder inden overgangen til efterløn.

Dit arbejde i den selvstændige virksomhed fratrækkes i efterlønnen time for time.

Få rådgivning tidligt

Vær opmærksom på, at det desværre ofte kan være svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Det skyldes et stramt og indviklet regelsæt.

Det er derfor altid en god idé så tidligt som muligt at få drøftet de muligheder, der kan benyttes i dit tilfælde.

Særlige indtægter, der ikke medfører fradrag i efterløn

En del indtægter medfører ikke fradrag i efterlønnen, blandt andet:

  • licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
  • erstatninger, herunder erstatning efter lov om følger af arbejdsskade
  • livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
  • indtægter efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
  • indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
  • forpagtningsafgift
  • indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
  • renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster
  • invaliditetsydelse efter lov om socialpension
  • pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.
Frivilligt ulønnet arbejde og efterløn

Det er muligt at udføre frivilligt ulønnet arbejde samtidig med efterløn.

Du skal blot på forhånd søge om tilladelse til frivilligt ulønnet arbejde.

Definition af ”frivilligt ulønnet arbejde”

  • Aktiviteter: Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du har mulighed for at få en tilladelse til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 15 timer ugentligt.
  • Frivilligt ulønnet arbejde: Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag.
  • Primær drift og vedligeholdelse: Du skal være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige.
  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej