Du kan kombinere arbejde og efterløn

Fradraget for arbejde er afgørende for, hvordan din arbejdsgiver har indberettet din løn til SKAT.

• Fradrag sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. normalt time for time.
• Er der indberettet løntimer fradrages der time for time.
• Er indtægten indberettet som honorar eller B-indkomst, skal timerne omregnes med en omregningssats på 295,54 kr. i 2025.
• Udbetalte arbejdsgivergodtgørelsesdage (G-dage) giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort.
• Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater.

Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land, Storbritannien eller i Schweiz.

Før du læser dette eksempel, vil det være en fordel først at have læst afsnittet om udskydelsesreglen og 2-årsreglen, som du finder under ”Du kan udsætte din efterløn”.

Eksempel 1: Efterløn og pension, når 2-årsreglen er opfyldt

Efterlønsalder og arbejde: Marie er født den 1. juli 1958 og opfylder betingelserne for at gå på efterløn som 63-årig. Hun har mulighed for at modtage efterløn i 4 år, indtil hun når folkepensionsalderen som 67-årig. Hun kontakter os som 64-årig. Hun har indtil nu arbejdet på fuld tid, men overvejer at arbejde på halv tid fra hun er 65 år (18,5 timer om ugen / 80,11) og indtil hun bliver folkepensionist.

Udskydelses- og 2-årsreglen: For at opnå de mest fordelagtige vilkår i efterlønsordningen, bør Marie vente med at gå på efterløn, indtil hun har opfyldt både udskydelsesreglen og 2-årsreglen. Det betyder, at hun skal have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og have arbejdet 3.120 timer inden for denne periode. Dette kan tidligst ske, når hun er 65 år.

Pensionsformue og fradrag i efterlønnen: Marie har en livsvarig pension på 150.000 kr. årligt og et kapitaldepot på 500.000 kr. som pt. ikke udbetales. Disse pensioner medfører et fradrag i hendes efterløn. Fradraget beregnes som 64 % af den årlige pension (96.000 kr.) plus 80 % af 5 % af kapitaldepotet (20.000 kr.), hvilket i alt giver et fradrag på 116.000 kr. årligt.

Efterløn og lønindtægt: Marie har en timeløn på 310 kr. og efterlønnen før fradrag af pensioner er 253.104 kr. (2025). Efter fradrag af pension og arbejdstimer vil hun kunne modtage 68.544. årligt i efterløn. Sammen med hendes lønindtægt fra arbejde (298.232 kr. årligt) vil hendes samlede indtægt være 366.776 kr. årligt eller 30.565 kr. pr. måned.

Beregning af efterløn: Efterlønnen beregnes ved at tage det samlede fradrag for pension (116.000 kr.) fra efterlønnen før fradrag (253.104 kr.), hvilket giver en efterløn på 137.100 kr. Når der yderligere fratrækkes for de timer, hun arbejder (80,17 timer pr. måned), ender hun med en efterløn på 68.544 kr. årligt.

Skattefri præmier: Marie optjener i alt 8 skattefri præmier der udbetales til hende i den 20. i måneden efter at hun har nået folkepensionsalderen. De 8 skattefri præmier er 117.264 kr. i 2024 tal. Hun arbejder på fuld tid frem til 64-årsalderen, hvor hun opfylder udskydelsesreglen. Hun optjener 4 skattefri fra den dag, hvor hun opfyldte udskydelsesreglen og indtil hun som 65-årig går på fleksibel efterløn. Hun fortsætter med at arbejde på halv tid fra 65 til 67 år og optjener dermed yderligere 4 præmier.

Pension: Marie kan vælge at få sin livsvarige pension udbetalt. Den livsvarige pension kan udbetales med en procentsats, når hun arbejder på deltid. Hendes pensionsselskab kan vejlede hende herom.

Dette eksempel viser, hvordan Marie kan optimere sin økonomi ved at kombinere deltidsarbejde med efterløn og evt. udbetaling af pension.

Marie optjener 8 skattefri præmier svarende til 117.264 kr., der udbetales, når hun når folkepensionsalderen (i 2025 udgør én præmie 15.186 kr.)

• Da Marie først starter på efterløn, efter hun opfylder 2 årsreglen (som 65-årig), vil hun have optjent 4 skattefrie præmier, inden hun overgår til efterløn.
• Hun fortsætter med at arbejde på halv tid fra 65 til 67 år ved siden af efterlønnen og optjener i denne periode yderligere 4 præmier, når hun bliver 67 år.

Du har mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time, hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 295,54 kr. (2025) og arbejdet er kontrollabelt.

Du kan benytte dig af et lempet fradrag op til en indtægtsgrænse på 45.199 kr. om året (2025).

• I beløbet indgår alle lønindtægter – også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen.
• Der er tale om forholdsmæssigt fradrag afhængig af, hvilket kvartal man overgår til efterløn i.
• Timelønnen er din løn før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Din egen andel af ATP og pension indgår også i timelønnen, men ikke feriepenge.

Udbetalingsgrænse ved supplerende efterløn – den særlige mindsteudbetalingsregel

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få supplerende efterløn, hvis din timeløn er mindre end omregningssatsen (295,54 kr.) og din arbejdstid overstiger 128 timer pr. måned. Så hvis din arbejdstid for eksempel er 128,26 timer pr. måned, kan du først få supplerende efterløn i 2025, når du har fået indberettet mindst 45.199 kr. i lønindtægt til indkomstregisteret.

Se mere om reglerne for lempet fradrag her.

Eksempel 1: Arbejder fx 90 timer på en måned til en timeløn på 150 kr.(dobbelt)

Du arbejder 90 timer pr. måned = 13.500 kr.

Indtægt omregnet til timefradrag: Månedslønnen/omregningssatsen = 13.500 kr./295.54 = 45,68 timers fradrag

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 45,68 timer = 114,65 timer

Restbeløbet til lempeligt fradrag: Indtægtsgrænsen – indtægt = 45.199 kr. – 13.500 kr. = 31.699 kr. (til yderligere lempeligere fradrag).

Eksempel 2: Arbejder 135 timer på en måned med 150 kr. i timen

Indtægt omregnet til timefradrag giver 68,52 timers fradrag (20.250 kr./295,54 = 68,52 timer),

Der udbetales ikke efterløn, fordi du er under reglerne for lempet fradrag, da det faktiske antal løntimer overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede (104 timer for deltidsforsikrede).

A-kassen kan derfor ikke udbetale efterløn op til de 160,33 time. Dette skyldes at din timeløn på 150 kr. er mindre end omregningssatsen (295,54 kr.). Du er derfor under reglerne for lempet fradrag, hvor du kun kan få efterløn, hvis dine løntimer ikke overstiger 128 timer pr. måned.

Når indtægtsgrænsen for det lempelige fradrag er opbrugt (45.199 kr. pr. år i 2025) vil du komme ind de almindelige mindsteudbetalingsregler, hvor du kan få efterløn, hvis du arbejder op til 145,53 timer pr. måned (MA skal kunne udbetale dig efterløn for mindst 14,8 timer pr. måned).

Eksempel 3: En aftenskolelærer får 284,19 kr. pr. undervisningslektion og har 10 lektioner i en måned.

Der er tale om undervisning med en omregningsfaktor med faktor 1,6 – arbejdsgiveren har derfor indberettet løn for 16 timer til eIndkomst, og jf. denne indberetning skal MA modregne 16 timer og altså udbetale 144,33 timers efterløn.

Men reglerne for lempet fradrag sikrer en højere udbetaling.

Den faktiske timeløn: Timeløn 284,19 kr./1,6 = 177,62 kr.

Indtægt i alt for 10 timer er: 284,19 kr. x 10 timer = 2.841,9 kr.

Timefradrag – reglerne for lempet fradrag: 2.841,90 kr. / 295,54 kr. = 9,62 timer.

Antal timer med supplerende efterløn: Fuld tid – omregnet fradrag = 160,33 – 9,62 = 150,71 timer.

Vi kan derfor udbetale efterløn for ekstra 6,38 timer, da udbetalingen kommer under reglerne for lempet fradrag.

Eksempel 4: Du arbejder 10 timer om ugen med en timeløn på 100,00 kr. i timen

Der er fastsat en mindstegrænse for timelønnens størrelse ved arbejde, der svarer til den maksimale dagpengesats, som i 2025 er på 973 kr. om dagen, svarende til 132 kr. pr. time.

Indtægten beregnes derfor med udgangspunkt i den højeste dagpengesats, det vil sige 10 timer x 132 kr. = 1.320 kr. og altså ikke 10 timer x 100 kr.

Timefradraget beregnes herefter ved at dividere den beregnede indtægt med omregningssatsen, det vil sige 1.320 kr. / 295,54 kr. = 4,47 timers fradrag.

Den indtægt, der vil indgå indtægtsgrænsen for det lempelige fradrag på 45.199 kr. i dette eksempel, er den omregnede indtægt, det vil sige de 1.231,10 kr.

En del indtægter medfører ikke fradrag i efterlønnen, blandt andet:

• licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
• erstatninger, herunder erstatning efter lov om følger af arbejdsskade
• livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
• indtægter efter funktionærloven, efterindtægt efter tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
• indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
• forpagtningsafgift
• indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
• renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster
• invaliditetsydelse efter lov om socialpension
• pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne.

Når du er overgået til efterløn, har du ret til at udføre frivillige aktiviteter og frivilligt, ulønnet arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne, Storbritannien eller i Schweiz.

Som modtager af efterløn kan du udføre frivilligt, ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden. De 65 timer regnes som et gennemsnit over en udbetalingsperiode. Arbejde herudover medfører fradrag

Hvad skal du gøre?

• Du sender os blanketten AK 048 ‘Oplysninger om frivilligt, ulønnet arbejde’. Du finder den i selvbetjeningen (fanen Efterløn -> blanketter) på Mit MA.
• Du får brev fra MA, om vi har godkendt dit frivillige arbejde
• Du skriver det frivillige arbejde på efterlønskortet i MA Selvbetjening/Efterløn

Definition af ”frivilligt ulønnet arbejde”

• Aktiviteter: Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du har mulighed for at få en tilladelse til at udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer pr. måned / 15 timer om ugen.
• Frivilligt ulønnet arbejde: Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag
• Primær drift og vedligeholdelse: Du skal være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige.

Tjek det frivillige arbejde med os

Princippet i arbejdsløshedsforsikringsloven er, at arbejde er arbejde og at arbejdstimer medfører modregning i dine efterløn, uanset om du får løn for arbejdet eller ej.

Den eneste undtagelse fra denne regel er frivilligt arbejde i non-profit-organisationer, fx humanitære, kirkelige, kulturelle og sociale organisationer. Du må udføre dette arbejde uden begrænsninger under forudsætning af, at arbejdet er ulønnet, ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde og ikke kræver en særlig uddannelse.

Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde kan være at hjælpe til på et værested, være aktivist i en interesseorganisation/amatørsportsforening/kirkelige foreninger, arbejde i et lokalarkiv eller deltage i amatørteater.

Før du begynder på et konkret, frivilligt arbejde, skal du altid spørge os, om det vil medføre fradrag i efterløn. Arbejdet skal skrives på ydelseskortet.

Du kan søge om tilladelse til frivilligt, ulønnet arbejde på MA Selvbetjening.

Fritidsaktiviteter og efterløn

Du må stort set dyrke hvad som helst af fritidsaktiviteter, så længe det netop har karakter af hobby og fritidsfornøjelser. Du kan skrive til skrivebordsskuffen, træne din sportsgren eller lave almindeligt vedligeholdelsesarbejde på dit hjem i begrænset omfang. Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag i dagpengene, og du skal ikke oplyse om dem på dit dagpengekort.

Du må gerne deltage i almindeligt foreningsarbejde. Du må også gerne være ulønnet træner i en idrætsforening, hvis det ikke er sædvanligt, at foreningen ansætter lønnet arbejdskraft. Træner du selv, er det heller ikke et problem, medmindre du træner på professionelt niveau.

Kunstnerisk arbejde uden erhvervsmæssig sammenhæng opfattes også som fritidsaktivitet og medfører ikke modregning i efterlønnen. Så du må gerne skrive til skrivebordsskuffen eller male for din egen fornøjelses skyld – du må bare ikke forsøge at få dine arbejder udgivet, solgt eller på anden måde prøve at tjene penge på din kunstneriske virksomhed.

Vi er forpligtet til at vurdere, om din kunstneriske virksomhed gør dig til selvstændig erhvervsdrivende i et sådant omfang, at du ikke kan modtage efterløn.