Betingelser for at få efterløn
Du skal opfylde hovedreglen om anciennitet af a-kasse og efterlønsordning:
- Medlem af en a-kasse i mindst 30 år
- Betale efterlønsbidrag i 30 år
- Betale efterlønsbidrag senest fra den dag du fyldte 30 år.
For dem der er født før 1. 1. 1976, er der indført overgangsregler
Anciennitetskrav af a-kasse og betaling til efterlønsordningen
For personer født i perioden 1. januar 1958 til 31. december 1958
- Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år.
- Du skal have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. juli 1999 til mindst den dag, du når din efterlønsalder.
- Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for de sidste 25 år og uafbrudt fra den 1. juli 1999.
- Har du betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, kan du nøjes med medlemskab i 20 år inden for 25 år.
Anciennitetskrav af a-kasse og betaling til efterlønsordningen
Fødselsdato | Krav til medlemskab | Krav til efterlønsbidrag |
1. januar 1959 til 31. dec. 1975 | Medlemskab af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 2008 og mindst til du når efterlønsalderen. Medlemskabet skal mindst udgøre 25 år. |
Skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008 til du når efterlønsalderen. Betalingen skal mindst udgøre 25 år. Betalingen kan sammenlagt højst udgøre 30 år. |
Født fra 1. jan 1959 til 1. juli 1964 | Hvis medlemskab uafbrudt siden 1. juli 1999 kræver der kun 20 års medlemskab inden for de sidste 25 år. | Skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. juli 1999 til du når efterlønsalderen. Skal have betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Betalingsperioden kan højst sammenlagt udgøre 30 år. |
1. januar 1976 til 31. dec. 1977 | Medlemskab i mindst 30 år og senest fra det fyldte 32. år. | Betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest fra det 32. år. |
1. januar 1978 og senere | Medlemskab i mindst 30 år. | Betalt efterlønsbidrag i 30 år. |
Du har ret til dagpenge eller skal opfylde indkomst eller beskæftigelseskravet
Det er en betingelse for at kunne få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn ved efterlønsalderen, at du er dagpengeberettiget på det tidspunkt, hvor du overgår til efterløn.
Det betyder, at du
1) skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsarbejde og
2) skal opfylde et indkomst- eller et beskæftigelseskrav
3) allerede har ret til dagpenge
Dog kan du overgå til efterløn ved den første dag, hvor du når efterlønsalderen uden at opfylde et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, når du ophører i et seniorjob eller har mistet din dagpengeret efter 50 år men mere end 5 år før efterlønsalderen.
Det er en forudsætning, at du har stået til rådighed indtil din efterlønsalder.
Rådighedsbetingelser
Det er en betingelse for ret til efterløn, at du vil kan opfylde rådighedsbetingelserne for dagpenge, hvis du blev ledig.
MA skal altid vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du har været uden tilknytning til arbejdsmarkedet i en længere periode fx på grund af sygdom.
For at have ret til efterløn skal du blandt andet opfylde enten et indkomst- eller et beskæftigelseskrav. Om du skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav afhænger af, om du tidligere har været ledig.
Du er ledig
Hvis du er ledig og har dagpengeret på det tidspunkt, hvor du vil på efterløn, har du allerede opfyldt indkomst- eller beskæftigelseskravet, da du blev indplaceret og startede med at modtage dagpenge.
Det gælder også, hvis du tidligere har været ledig, og din dagpengeret endnu ikke er udløbet. Vær opmærksom på, at hvis du er ledig og har ret til dagpenge, kan du vente med at gå på efterløn til den sidste dag, hvor du har ret til dagpenge uden at skulle opfylde et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet
Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du tidligere har fået dagpenge, og din dagpengeret er udløbet. Det er en betingelse, at du stadig har timer stående på den beskæftigelseskonto, du fik oprettet, da du var ledig. For at opfylde beskæftigelseskravet skal du have haft mindst 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år svarende til 1 års fuldtidsarbejde. Er du deltidsforsikret, skal du have haft 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år. Du kan ikke medregnes arbejde, som allerede er brugt til at optjene en dagpengeret med.
Indkomstkravet
Du skal opfylde et indkomstkrav, hvis du ikke tidligere har modtaget dagpenge. Du skal også opfylde et indkomstkrav, hvis du har modtaget dagpenge, men din dagpengeret er udløbet, og du ikke længere har timer på den beskæftigelseskonto, som MA oprettede, da du blev ledig.
For at opfylde indkomstkravet skal du have haft en samlet indkomst på 273.504 kr. (2025) indenfor de sidste 3 år. Der kan maksimalt medregnes 22.792 kr. pr. måned (2025), og indkomstkravet kan ikke optjenes på mindre end 12 måneder. Er du deltidsforsikret, er indkomstkravet 182.340 kr. inden for 3 år, og der kan maksimalt medregnes 15.195 kr. om måneden (2025).
Da beløbet for indkomstkravet reguleres hvert år i januar, betyder det, at du vil skulle opfylde et større indkomstkrav, hvis du skal på efterløn i 2025 eller senere.
Uanset om du skal opfylde beskæftigelses- eller indkomstkravet, skal dit arbejde som udgangspunkt være udført i Danmark, og der må ikke være udbetalt tilskud til din løn. Der gælder særlige regler, hvis du har haft arbejde i udlandet – se mere under punktet ’Udland og efterløn’.
Når du ophører i et seniorjob eller har mistet din dagpengeret efter 50 år kan du dog overgå til efterløn ved din efterlønsalder uden at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.
Se mere her
B-indkomst og selvstændig virksomhed
Ved opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet på baggrund af B-indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed, kan følgende medregnes:
- Overskud før renter og andre finansielle poster fra det tidspunkt, hvor de fremgår af årsopgørelsen.
- B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, der ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud og som indberettes til indkomstregisteret
- B-indkomst der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenteres via lønoplysninger eller lignende
- B-indkomst, som indgår i virksomhedens overskud eller underskud.
- A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, fra det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen tæller også med.
Hvis din endelige afsluttede årsopgørelse ikke foreligger på beregningstidspunktet, kan du ikke medregne indtægterne herfra.
Både skattemæssigt overskud fra selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
For at få efterløn skal du som hovedregel lukke eller sælge din virksomhed, og du skal sende os en kopi af ophørsbeviset fra Erhvervsstyrelsen og dokumentere, at du ikke længere driver virksomheden.
Ophør med drift af virksomhed for at gå på efterløn
Hvis du har en selvstændig hovedbeskæftigelse, skal du som hovedregel lukke denne for at kunne få efterløn. Der er dog enkelte undtagelser. Se mere her.
Hvis du har en selvstændig virksomhed og fortsætter med at arbejde kan dit overskud i din virksomhed omregnes til timer der kan medregnes til udskydelsesreglen, 2-årsreglen og den skattefrie præmie.
Hvis du har en selvstændig virksomhed og overvejer at overgå til efterløn skal du altid kontakte MA i god tid før din efterlønsalder, da reglerne er meget komplicerede.
Hvis du arbejder i udlandet
Når du arbejder i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien, Færøerne, Grønland eller uden for EØS og nærmer dig efterlønsalderen bør du altid kontakte MA for nærmere vejledning, da reglerne er komplicerede.
Du bør også altid kontakte MA, hvis du indbetaler efterlønsbidrag og får eller har arbejde i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien. Se også mere information her.
Spørgsmål og svar om efterløn
Vi har samlet de spørgsmål, som vi oftest får om efterløn her