Efterløn

Betingelser for at få efterløn

Du skal opfylde hovedreglen om anciennitet af a-kasse og efterlønsordning:

  • Medlem af en a-kasse i mindst 30 år
  • Betale efterlønsbidrag i 30 år
  • Betale efterlønsbidrag senest fra den dag du fyldte 30 år.

For dem der er født før 1. 1. 1976, er der indført overgangsregler

Anciennitetskrav af a-kasse og betaling til efterlønsordningen

For personer født i perioden 1. januar 1957 til 31. december 1958

  • Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 20 år inden for de seneste 25 år.
  • Du skal have været medlem af en a-kasse uafbrudt fra den 1. juli 1999 til mindst den dag, du når din efterlønsalder.
  • Du skal have betalt efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for de sidste 25 år og uafbrudt fra den 1. juli 1999.
  • Har du betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. april 1999, kan du nøjes med medlemskab i 20 år inden for 25 år.

Anciennitetskrav af a-kasse og betaling til efterlønsordningen

Fødselsdato Krav til medlemskab Krav til efterlønsbidrag
 1. januar 1959 til 31. dec. 1975  Medlemskab af en a-kasse uafbrudt fra den 1. januar 2008 og mindst til du når efterlønsalderen.
Medlemskabet skal mindst udgøre 25 år.
Skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra 1. januar 2008.
Betalingen skal mindst udgøre 25 år.
Betalingen kan sammenlagt højst udgøre 30 år.
 Før den 1. juli 1964  Hvis medlemskab uafbrudt siden 1. juli 1999 kræver der kun 20 års medlemskab inden for de sidste 25 år.  Skal have betalt efterlønsbidrag uafbrudt siden 1. juli 1999.
Skal have betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år.
Betalingsperioden kan højst sammenlagt udgøre 30 år.
 1. januar 1976 til 31. dec. 1977  Medlemskab i mindst 30 år og senest fra det fyldte 32. år. Betalt efterlønsbidrag i mindst 30 år og senest fra det 32. år.
 1. januar 1978 og senere Medlemskab i mindst 30 år.  Betalt efterlønsbidrag i 30 år.
Du har ret til dagpenge eller skal opfylde indkomst eller beskæftigelseskravet

Uanset om du er i arbejde eller er arbejdsløs og uanset din alder skal du have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset bliver udstedt. Det betyder, at du skal opfylde 1) stå til rådighed for arbejdsmarkedet for fuldtidsarbejde og 2) opfylde et indkomst- eller et beskæftigelseskrav eller have ret til dagpenge.

1) Rådighedsbetingelser

Det er en betingelse for ret til efterløn, at du vil kan opfylde rådighedsbetingelserne for dagpenge, hvis du blev ledig.

MA skal altid vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du har været uden tilknytning hertil i en længere periode fx på grund af sygdom.

For at have ret til efterløn skal du blandt andet opfylde enten et indkomst- eller et beskæftigelseskrav. Om du skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav afhænger af, om du tidligere har været ledig.

Du er ledig, din dagpengeret er ikke udløbet og du har ikke optjent et nyt beskæftigelseskrav
Hvis du er ledig og har dagpengeret på det tidspunkt, hvor du vil på efterløn, har du allerede opfyldt indkomst- eller beskæftigelseskravet, da du blev indplaceret og startede med at modtage dagpenge.

Det gælder også, hvis du tidligere har været ledig, og din dagpengeret endnu ikke er udløbet. Vær opmærksom på, at hvis du er ledig og har ret til dagpenge, kan du vente med at gå på efterløn til den sidste dag, hvor du har ret til dagpenge uden at skulle opfylde et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Beskæftigelseskravet
Du skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis du tidligere har fået dagpenge, og din dagpengeret er udløbet. Det er en betingelse, at du stadig har timer stående på den beskæftigelseskonto, du fik oprettet, da du var ledig. For at opfylde beskæftigelseskravet skal du have haft mindst 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år svarende til 1 års fuldtidsarbejde. Er du deltidsforsikret, skal du have haft 1.258 løntimer inden for de sidste 3 år. Du kan ikke medregnes arbejde, som allerede er brugt til at optjene en dagpengeret med.

Indkomstkravet
Du skal opfylde et indkomstkrav, hvis du ikke tidligere har modtaget dagpenge. Du skal også opfylde et indkomstkrav, hvis du har modtaget dagpenge, men din dagpengeret er udløbet, og du ikke længere har timer på den beskæftigelseskonto, som MA oprettede, da du blev ledig.

For at opfylde indkomstkravet skal du have haft en samlet indkomst på 263.232 kr. (2024) indenfor de sidste 3 år. Der kan maksimalt medregnes 21.936 kr. pr. måned (2024), og indkomstkravet kan ikke optjenes på mindre end 12 måneder. Er du deltidsforsikret, er indkomstkravet 175.488 kr. inden for 3 år, og der kan maksimalt medregnes 14.624 kr. om måneden (2024).

Da beløbet for indkomstkravet reguleres hvert år i januar, betyder det, at du vil skulle opfylde et større indkomstkrav, hvis du skal på efterløn i 2025 eller senere.

Uanset om du skal opfylde beskæftigelses- eller indkomstkravet, skal dit arbejde som udgangspunkt være udført i Danmark, og der må ikke være udbetalt tilskud til din løn. Der gælder særlige regler, hvis du har haft arbejde i udlandet – se mere under punktet ’Udland og efterløn’.

B-indkomst og selvstændig virksomhed
Ved opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet på baggrund af B-indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed, kan følgende medregnes:

  • Overskud før renter og andre finansielle poster fra det tidspunkt, hvor de fremgår af årsopgørelsen.
  • B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, der ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud og som indberettes til indkomstregisteret
  • B-indkomst der ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, dokumenteres via lønoplysninger eller lignende
  • B-indkomst, som indgår i virksomhedens overskud eller underskud.
  • A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, fra det tidspunkt, hvor indkomsten fremgår af årsopgørelsen tæller også med.

Hvis din endelige afsluttede årsopgørelse ikke foreligger på beregningstidspunktet, kan du ikke medregne indtægterne herfra.

Både skattemæssigt overskud fra selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan indgå til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

For at få efterløn skal du som hovedregel lukke eller sælge din virksomhed, og du skal sende os en kopi af ophørsbeviset fra Erhvervsstyrelsen og dokumentere, at du ikke længere driver virksomheden.

Ophør med drift af virksomhed for at gå på efterløn

I forbindelse med din ansøgning om dagpenge eller efterløn skal du sende dokumentation, der viser, at virksomheden er lukket, overdraget, eller at du ikke længere arbejder i virksomheden.

Afhængigt af baggrunden for arbejdsophøret stilles der forskellige krav til, hvornår der er tale om et arbejdsophør. Nedenfor kan du læse, hvilken dokumentation MA skal bruge fra dig. Send dokumentationen via funktionen Post i selvbetjeningen hjemmesiden.

Ophør med virksomheden – ved lukning eller salg

Når du har lukket eller solgt hele virksomheden, er du ophørt, når dette er blevet registeret i Skattestyrelsen, og de skattemæssige forpligtigelser enten er overdraget eller ophørt.

Som dokumentation skal du sende os en kopi af dit ophørsbevis fra Skattestyrelsen. Du kan tidligst få et ophørsbevis, når virksomhedens driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

Der kan være forskel mellem datoerne fra ophøret i CVR og bekræftelsen fra SKAT i forhold til, hvornår virksomheden anses for ophørt. Her vil det være den seneste af datoerne, som afgør, hvornår du anses for at være ophørt fra.

Ophør med virksomheden – ej CVR-registreret

Hvis din virksomhed ikke er CVR-registreret, kan du i stedet dokumentere at være ophørt med virksomheden, hvis virksomheden er registreret som ophørt i andre offentlige registre, fx afmelding af ydernummer, ophørsbevis fra SKAT og lign.

Ophør med virksomheden – afvikling med tro- og loveerklæring

Hvis du ikke har fået solgt, overdraget eller hjemtaget dine driftsmidler, varelager eller inventar, har du alligevel mulighed for at søge om efterløn. Dette kan du gøre med en tro- og loveerklæring, hvor du erklærer, at du er i gang med at afvikle virksomheden og gerne vil søge om efterløn, imens afviklingen af virksomheden sker.

Du vil kunne modtage efterløn fra den dag, hvor vi har modtaget din tro- og loveerklæring og seks måneder frem. (Dog kan du ikke få efterløn i de første to måneder, som er en såkaldt venteperiode). Venteperioden kan nedsættes til en kortere periode, det fremgår af ophørsbeviset fra Skattestyrelsen, at du er ophørt med drift af virksomheden inden de 2 måneder er udløbet. Hvis du fx ophører den 1. april på baggrund af en tro- og loveerklæring, og det fremgår af ophørsbeviset fra Skattestyrelsen, at virksomheden er lukket den 5. maj, vil du kunne få dagpenge fra den 6. maj.

I 6 måneders-perioden fra tro- og loveerklæringen er indsendt til os, kan du i ro afvikle virksomheden og afmelde virksomheden på virk.dk.

De timer, som du bruger på at afvikle virksomheden, vil blive fratrukket i din efterlønsudbetaling.

Det er vigtigt, at du husker at sende ophørsbeviset til os, når du modtager det. Modtager vi ikke ophørsbeviset inden for seks måneder, stopper udbetalingen af efterløn fra 6 månedersdatoen, men du forbruger stadig af din efterløn, uanset om du får en udbetaling eller ej indtil vi modtager ophørsbeviset

Ophør med virksomheden – bortforpagtning

Hvis du bortforpagter hele din virksomhed, skal du sende os en kopi af bortforpagtningsaftalen. Bortforpagtningsaftalen skal være gensidig uopsigelig i mindst hele efterlønsperioden, og du eller din ægtefælle må ikke arbejde i den virksomhed, som du har bortforpagtet. Det gælder også arbejde i forpagterens andre virksomheder, når virksomhederne er af samme type, og der sker en vis fælles drift af virksomhederne.

Hvis bortforpagtningsaftalen kun er uopsigelig fra din side af, kan du anses for at være ophørt med virksomheden, når du:

  1. har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 15 måneder, eller
  2. har fået indberettet mindst 962 løntimer inden for de seneste 8 måneder, og der i umiddelbar tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning af driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Ophør med virksomheden – formueadministration

Du kan anses for at være ophørt, når dit selskab er omdannet til et holdingselskab (kapitalselskab), og formålsparagraffen er ændret til formueforvaltning, formueadministration, formuepleje eller lignende.

Det er en betingelse, at du dokumenterer, at ændringen af formålet med selskabet er anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Det skal samtidig dokumenteres, at der er sket ændringer i virksomheden, at der der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet, og at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for virksomheden, er afhændet, fx via momsafmelding.

Ophør med virksomheden – konkurs

Ved konkurs er du ledig fra det tidspunkt, hvor der er afsagt konkursdekret i Skifteretten. Du skal derfor sende os konkursdekretet fra Skifteretten.

Du, din ægtefælle eller samlever må ikke generhverve virksomheden.

OBS! Når der er afsagt dekret i Skifteretten, kan du dog senest anses for ophørt ugedagen efter begæringen om konkurs er modtaget i Skifteretten.

Ophør med virksomheden – tvangsauktion

Ved tvangsauktion er du ophørt, når virksomheden er solgt på auktionen.

Du skal derfor sende begæringen om tvangsauktion, en erklæring fra panthaver om at vedkommende forestår driften og fører tilsyn med virksomheden samt auktionsskødet eller udskrift af protokol fra fogedretten.

Hvis du skal have efterløn, må køber af virksomheden ikke være din ægtefælle, samlever eller umyndige børn.

Ophør med virksomheden – medarbejdende medejer

Arbejder du i et selskab med flere ejere, kan du ophøre med virksomheden, når du udtræder som medejer af virksomheden, og dette er registreret hos Erhvervsstyrelsen, eller du kan ophøre med virksomheden, når du ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Ændringerne i ejerforholdene skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen, som sendes i kopi til a-kassen. Du skal dog også være ophørt med arbejdet i virksomheden.

Ophør med arbejde i ægtefælles virksomhed

Arbejder du i din ægtefælles virksomhed uden at være medejer af virksomheden, anses du for medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager.

Medarbejdende ægtefælle uden ansættelsesaftale

Du er medarbejdende ægtefælle, når du ikke har indgået en lønaftale med din ægtefælle efter Kildeskattelovens §25 a. Når man er medarbejdende ægtefælle, er man omfattet af de regler, der gælder for selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis du er medarbejdende ægtefælle skal du udtræde af virksomheden på en tro-og loveerklæringen før du kan modtage efterløn. Der er en 2 måneders venteperiode fra modtagelsen af tro- og loveerklæring før du kan modtage efterløn.

Du finder en tro og loveerklæring her

Medarbejdede ægtefælle med en lønaftale

Du er lønmodtager, hvis du har indgået en lønaftale med din ægtefælle efter reglerne i Kildeskattelovens §25 a.

Hvis du er ansat på en lønaftale i din ægtefælles virksomhed skal du holde med dette arbejde før du kan modtage efterløn. Hvis du genoptager arbejde på nedsat tid på en lønaftale i ægtefællens virksomhed skal MA stoppe for udbetalingen af efterløn. Du skal sende os en kopi af din opsigelse og din løn fra ægtefællens virksomhed skal være ophørt før du kan overgå til efterløn.

Fritidsbeskæftigelse og efterløn

Det er muligt i efterlønsperioden at have en erhvervsmæssig aktivitet som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken anses for at være en lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.

Din aktivitet anses også for at være fritidsbeskæftigelse, hvis du opfylder én af disse betingelser: 1) Du driver et deltidslandbrug (en række særbetingelser skal være opfyldt), 2) du har én udlejningsejendom med op til 10 lejemål, og du har kun i mindre omfang personligt arbejde i form af administration, små reparationer og viceværtsfunktioner, 3) du har en fredskov på højst 5 ha, og fredskoven ligger på din faste bopæl eller fritidsbopæl, 4) du har egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilde, og du har kun i mindre omfang personligt arbejde forbundet med dette eller 5) du har biavl med højst 20 bistader.

De timer, du bruger på en fritidsbeskæftigelse, bliver modregnet i din efterløn.

Timer, som du har brugt på at arbejde med din fritidsbeskæftigelse, kan ikke medregnes til udbetaling af skattefri præmie.

Ønsker du at have en erhvervsmæssig aktivitet som fritidsbeskæftigelse i efterlønsperioden, skal du udfylde blanket AK320 til MA – du finder den i selvbetjeningen.

Formueforvaltning samtidig med efterløn

Hvis du driver en erhvervsmæssig aktivitet, kan aktiviteten anses for at være formueforvaltning, når en af disse betingelser er opfyldt:

  1. Du har lejeindtægter fra udlejning af fast ejendom, hvis du ikke har personligt arbejde med udlejningen
  2. Du er passiv ejer af en virksomhed og har ikke personligt arbejde i virksomheden
  3. Du ejer en bortforpagtet virksomhed.
  4. Du forvalter egen formue, herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer
  5. Du har kun i meget begrænset omfang (højst 5 timer om måneden) personligt arbejde forbundet med en erhvervsmæssig aktivitet.

Timerne, som du bruger på den erhvervsmæssige aktivitet, modregnes ikke i efterlønnen.

Du skal oplyse om aktiviteten til MA. Dette gør du ved at udfylde blanket AK320 til MA. Find den i selvbetjeningen.

Er du ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op, med mindre du skal på efterløn, eller kommer fra et seniorjob
Er du selvstændig og har honorarindtægter som du selv indberetter til SKAT modtager MA oplysninger om honorarbeløbet eller overskud af selvstændig virksomhed for det foregående indkomstår, når årsopgørelsen er godkendt i SKAT.

Hvis du arbejder i udlandet

NB. Kontakt MA, hvis du skal til eller pt. arbejder i udlandet

Hvis du arbejder i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Færøerne, skal du som hovedregel udmeldes af MA.

Du vil via din løn bidrage til det andet lands arbejdsløshedsforsikring og du må ikke være dobbelt forsikret.

Når du igen tager ophold i Danmark, kan du efterbetale det manglende efterlønsbidrag for perioden, hvor du har været forsikret i det andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Færøerne.

Du kan få efterlønsbevis, hvis du helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde og indkomst i Danmark.

Hvis du opfylder kravet om forsikringsperiode som medlem af den dansk a-kasse kan du nøjes med at opfylde af beskæftigelseskravet i Danmark inden for de sidste tre år før tidspunktet for efterlønsbeviset eller overgang til efterløn. Du skal samtidig være medlem af en dansk a-kasse.

Er det arbejde fra Færøerne, er kravet, at en fjerdedel skal ligge i Danmark.

Hvis du på tidspunktet for din efterlønsalder ikke er medlem af en dansk a-kasse, vil du ikke kunne modtage dit efterlønsbevis eller overgå til efterløn.

Arbejde i udlandet (hvor du forbliver medlem af MA, og som sidestilles med beskæftigelse i Danmark) er følgende:

  • Arbejde i Grønland
  • Beskæftigelse som kontraktansat ved EU’ institutioner, beskæftigelse ved diplomatiske missioner og konsulater i andre EØS-lande eller som midlertidig udsendt i et andet EØS-land
  • Beskæftigelse i udlandet på internationale vilkår ved organisationer mv. som Danmark er medlem af
  • Midlertidig udsendelse til beskæftigelse i udlandet for en dansk arbejdsgiver eller en dansk organisation, beskæftigelse på en dansk ambassade eller ved arbejde som u-landsfrivillig, hvis beskæftigelsen samtidig giver ret til optagelse i en dansk a-kasse.
  • Dit arbejde foregår i Danmark for en arbejdsgiver i et andet EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Færøerne.

 

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00