Du kan udsætte din efterløn

For at beregne efterlønnen skal du gå ind på efterloensberegner.dk.

Du kan her lave en vejledende beregning af, hvor meget du kan få i efterløn med eller uden arbejde ved siden af, og hvor meget du økonomisk kan få ud af det, hvis du udskyder efterlønnen eller har lønindtægter ved siden af efterlønnen. Bemærk, at din reelle efterlønssats kan blive forskelligt fra det, beregneren viser, da beregningen tager udgangspunkt i, at du er berettiget til den højeste efterlønssats som fuldtidsforsikret.

Du bør have følgende oplysninger klar for at beregne din efterløn:

Oplysninger om dine pensionsordninger, din arbejdstid pr. måned og din timeløn.

Du kan finde en oversigt over dine danske pensionsordninger på

1. https://www.pensionsinfo.dk/GetReport. Klik ”Hent rapport”, og marker de aldre, du ønsker oplysninger om.
2. Hvis du har nået efterlønsalderen og har modtaget et efterlønsbevis, har vi sendt dig din pensionsopgørelse som du kan se i Selvbetjening under din indbakke.

Derefter skal du gå til siden efterloensberegner.dk, hvor pensionerne er opdelt i 3 kategorier, hvis du har alle 3 typer af pensioner:

1. På en gang (depotværdier)
   Det vil sige kapitalpension og aldersopsparing, aldersforsikringer, LD og tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Du bliver i din efterløn modregnet beløb, der svarer til 4 % af disse pensioner (Beregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen).

2. Over en årrække (depotværdier)
   Det vil sige ratepensioner, som du selv har oprettet, ratepensioner i et ansættelsesforhold, rateforsikringer og tilsvarende udenlandske pensionsordninger. 
    
   1. Hvis en ratepension eller rateforsikring der er oprettet af en arbejdsgiver udbetales i efterlønsperioden skal pensionen modregnes med 64 % af den faktiske årlige ydelse.
   2. Hvis en ratepension eller rateforsikring der er oprettet som et led i et ansættelsesforhold ikke udbetales modregnes den med 4 % af pensionsformuen ved efterlønsalderen
   3. Hvis du har en ratepension eller forsikring, som du selv har oprettet og indbetalt – altså en privat ordning – så skal den modregnes med 4 % af det samlede beløb ved der er opsparet ved efterlønsalderen. Dette gælder også selvom pensionen udbetales i efterlønsperioden.

   Når du opgør B og C ud fra oplysningerne i pensionsinfo skal du gange beløbet, der står med det antal år, ratepensionen kan udbetales – fx 36.800 kr. pr. år i 10 år = 10 x 36.800 = 368.000 kr.

3. Så længe du lever
   En livsvarig pension du selv har oprettet
   1. modregnes med 64 % af den indberettede årlige ydelse ved efterlønsalderen.
   2. Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforhold, fx tjenestemandspension modregnes med et beløb, der svarer til 64 % af den indberette årlige ydelse ved efterlønsalderen, hvis pensionen ikke udbetales.
   3. Hvis livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er et led i et ansættelsesforhold som fx tjenestemandspensioner udbetales modregnes de i efterlønnen med 64 % af den faktisk udbetalte årlige ydelse.

   Se også skemaet i afsnittet ”Det konkrete fradrag for pensioner”

Pensioner udbetalt mellem dit 60. år og efterlønsalderen

Vær opmærksom på, at den pension, du har fået udbetalt mellem dit 60. år og efterlønsalderen, også skal fradrages efterlønnen. Størrelsen på den kapitalpension, aldersopsparing, aldersforsikring eller en engangsydelse du har fået udbetalt før skat fradrages med 4 %. Værdien af en løbende udbetaling mellem 60 år og efterlønsalderen deles med antal efterlønsår og fradrages med 64 %.

Når du udfører beregningen på efterloensberegner.dk skal du tage udgangspunkt i værdien af dine pensioner ved din efterlønsalder. Du kan se din efterlønsalder her.

Hvis du vil have udbetalt din arbejdsgiveropsparede ratepensioner eller livsvarige pensioner tager beregningen udgangspunkt i disse pensioners værdi når de udbetales:

Eksempel: Din efterlønsalder er 63 år og du havde som 63-årig en livsvarig pension oprettet i et ansættelsesforhold på 100.000 kr. pr. år. Som 65-årig, ønsker du at søge om efterløn og få udbetalt din livsvarige pension, der nu er 130.000 kr. pr. år. Din livsvarig pension skal modregnes med 64 % af de 130.000 kr. når du sætter den til udbetaling, men med 64 % af 100.000 kr., hvis du går på efterløn uden af få den livsvarige pension udbetalt.

Medlemmer født 1. januar 1956 til 30. juni 1959 har mulighed for at kunne stille sig bedre økonomisk i efterlønsordningen, hvis man udskyder sin overgang til efterløn.

Udskydelsesreglen går ud på følgende:

• udskyde overgangen til efterløn i en periode efter beviset udstedelsesdato
• have arbejdet et bestemt antal timer i denne periode
• mulighed for optjening af skattefri præmie.

Krav

Opfylder man ovenstående, vil man kunne få en højere efterlønssats svarende til de maksimale dagpenge, som i 2023 er 19.728 kr. pr. måned og  årligt 236.736 kr..

Dette vil samtidig kræve en løn på 23.371 kr. pr. måned i 12 måneder indenfor 24 måneder, da efterlønsbeviset blev udstedt. Beløbene er brutto og før eventuelt pensionsfradrag.

Ved overgang til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen vil du (hvis din indtægt har været til det) kun kunne modtage 91 % af den maksimale dagpengesats svarende til 211.308 kr. årligt.

Efterlønnen udbetales månedsvis den sidste bankdag i hver måned.

Du opfylder 2-årsreglen, når du har arbejdet i mindst 3.120 timer fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset gælder fra og de næste to år (30 timer pr. uge i 24 måneder = 3.120 timer).

Toårsreglen kan altså tidligst opfyldes to år efter det tidspunkt, efterlønsbeviset gælder fra.

Venter du med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen, kan du få udbetalt fleksibel efterløn og stadig optjene skattefri præmier, indtil din folkepensionsalder

Eksempel

Malene er født den 1. juli 1958, arbejder som gymnasielærer på fuld tid. Hun fik udstedt et efterlønsbevis som 63-årig, og når folkepensionsalderen som 67-årig.

Hun ønsker at gå ned i arbejdstid til halv tid (18,5 time ugentligt), når hun bliver 65 år, og indtil folkepensionsalderen (67 år).

For at stille sig bedst muligt i efterlønsordningen er det mest gunstigt for Malene først at overgå til efterløn, når hun opfylder både udskydelses- og 2-årsreglen. Hun skal altså have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og i disse to år have arbejdet i alt 3.120 timer (mindst 30 timer pr. uge).

Malene optjener otte skattefri præmier svarende til 113.632 kr., der udbetales, når hun når folkepensionsalderen (én præmie udgør 14.204 kr.):

• Da hun først starter på efterløn, efter hun opfylder 2-årsreglen (som 65-årig), vil hun have optjent fire skattefrie præmier, inden hun overgår til efterløn.
• Malene fortsætter med at arbejde på halv tid fra sit 65. til sit 67. år ved siden af efterlønnen og optjener i denne periode yderligere fire præmier, når hun bliver 67 år.

Malene kan desuden få fleksibel efterløn fra det 65. år til det 67. år.

Hvis du har startet pensionsudbetaling før efterlønsalderen

Da efterlønsalderen nu er udskudt, skal du være opmærksom på, at hvis du  påbegynder udbetaling af en løbende pension fra en privat pension eller en pension fra et tidligere ansættelsesforhold eller har hævet et kapitaldepot, fra din 60 års dag (altså før du når din efterlønsalder) vil du også få et fradrag i efterlønnen for det hævede beløb.

Pensionstyper 1 og 2

• arbejdsgiver (med) finansieret pension med løbende udbetalinger
• livsvarige pensioner (livrente)
• tjenestemandspensioner
• alderspension fra fx AkademikerPension
• ratepensioner oprettet af arbejdsgiver der udbetales
• tilsvarende udenlandske pensioner

Pensionstyper 3 og 4

• alderssum (fx fra AkademikerPension)
• aldersforsikring – (erstatter alderssum og kapitalpension, hvis afgift er betalt)
• privattegnede pensioner
• kapitalpensioner
• ratepensioner – privat eller via arbejdsgiver (udbetales ikke)
• aldersopsparing (banker)
• lønmodtagernes Dyrtidsfond
• tilsvarende udenlandske pensioner

Pensionstyper 1 og 3 er pensioner, der er oprettet via arbejdsgiver i et ansættelsesforhold, og pensionstyperne 2 og 4 er pensioner, du selv har oprettet og indbetalt.

Der er forskel på fradraget, afhængig af om det er livsvarige pensioner eller pensioner med depotværdi.

Du skal være opmærksom på:

• Fradraget for din pensionsformue i din efterløn vil blive udregnet på baggrund af de indberettede pensioner. Pensionerne er opgjort på det tidspunkt, hvor du opnår din efterlønsalder (jf. se din pensionsopgørelse ved efterlønsbeviset).
• Alle dine pensioner medfører fradrag i efterlønnen
• Uanset om du får din løbende pension (som har været led i dit ansættelsesforhold) udbetalt eller ej, så:
  • vil pensionen medføre fradrag i efterlønnen
  • det er det aktuelle pensionsbeløb, der medfører fradrag, hvis pensionen udbetales.

Der skal dog ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP, pension til efterlevende børn, svagelighedspension samt invalidepension fra AkademikerPension.

Eksempel 1

• Du er født den 1. februar 1959 og overgår til efterløn ved din efterlønsalder som 63 1/2-årig.
• Du vil da kunne modtage 91 % satsen i efterløn svarende til 215.424 kr. årligt før pensionsfradrag (2023).
• Du får har en livsvarig pension på 150.000 årligt og har desuden et kapitaldepot på 500.000 kr.

Pensionsformuen vil blive fradraget på følgende måde:

Du vil da kunne modtage 99.424 kr. årligt i efterløn (2023).

Eksempel 2: Du udskyder overgang til efterløn

• Du kan stille dig selv gunstigere i efterlønsordningen, hvis du udskyder overgangen til efterløn jf. skemaet.
• Du er født den 1. februar 1959 og overgår først til efterløn, når du opfylder udskydelsesreglen dvs. som 64-årig. Du vil så kunne modtage 100 % satsen i efterløn svarende til 236.736 kr. årligt før pensionsfradrag.
• Din pensionsformue er den samme som i eksempel 1.

Du vil da kunne modtage 120.736 kr. årligt i efterløn (2023).

Eksempel 3: Du har startet pensionsudbetaling før efterlønsalderen

Hvis du er påbegyndt udbetaling af en løbende pension eller har hævet et kapitaldepot, som du reelt kan gøre fra din 60-års dag, vil du også få et fradrag i efterlønnen for det hævede beløb.

• Du er født den 1. december1958 og overgik til efterløn som 63-årig ved din efterlønsalder.
• Du har mulighed for efterløn i fire år.
• Du har fået udbetalt 150.000 kr. pr. år fra AkademikerPension som 60-, 61- og 62-årig fra en løbende livsvarig pensionsordning. I alt 450.000 kr.
• Du får fortsat udbetalt 150.000 kr. pr. år i løbende pension.
• Du har også et kapitaldepot på 500.000 ved din efterlønsalder.

Fradraget vil blive beregnet således:

Da efterlønnen kun vil være 27.424 kr. årligt bør du overveje om det bedst kan betale sig at få det i det indbetalte efterlønsbidrag retur. Hvis du kontakter MA, kan vi oplyse dig værdien af efterlønsbidraget, og hvordan tilbagebetalingen foregår. Se også her.

Eksempel 4: Du hæver en kapitalpension, efter du er fyldt 60 år, men før din efterlønsalder.

• Du er født den 1. august 1957 og overgik til efterløn som 63-årig ved din efterlønsalder.
• Du havde på dette tidspunkt en privat kapitalpension på 500.000 kr.
• Der er udbetalt 300.000 kr. fra en privat kapitalpensionsordning mellem 60-års-dagen og efterlønsalderen.

Fradraget vil blive beregnet således:

Havde det kun drejet sig om de 500.000 havde fradraget kun været på 20.000 kr.

Nu bliver du yderligere fradraget med 12.000 kr. pr. år for hævet kapitalpension.

Du kan vente med at overgå til efterløn til den sidste dag, hvor du har ret til dagpenge.

På grund af reglerne om pensionsfradrag vil du næsten altid kunne få mere udbetalt, hvis du venter med at gå på efterløn.

Når du er overgået til efterløn, skal du ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis du har deltidsarbejde, kan du få udbetalt supplerende efterløn i hele efterlønsperioden.

Efterlønnen kan altså suppleres med arbejde, eller du kan sætte din pension til udbetaling ved siden af efterlønnen.

Eksempel  – fra arbejdsløs til efterløn

Morten situation: Morten Andersen er født den 1. maj 1956. Han har ret til efterløn som 62 ½ årig og bliver folkepensionist som 67-årig. Har mulighed for efterløn i 4½ år. Morten er uheldig at blive ledig som 63-årig.

MA’s råd: Morten skal melde sig ledig og modtage dagpenge.

• Hvis Morten skal stilles gunstigere i efterlønnen (få max. sats), skal han opfylde udskydelsesreglen på 1½ år. Dvs. at han først overgår til efterløn, når han fylder 64 år og har haft 2.340 arbejdstimer siden udstedelse af efterlønsbeviset. Dette kan kun opfyldes ved arbejde.
• Derfor er MA’s råd, at Morten skal blive i dagpengesystemet, indtil hans dagpengeret udløber efter 2 år. Det er en betingelse for at få efterløn, at han søger om efterløn senest fra den dag, hvor hans ret til dagpenge udløber. Han søger om efterløn ved at sende os ansøgning om efterløn (blanket AR 283) i god tid – det vil sige ca. 3 måneder før, dagpengeretten udløber.
• Mortens økonomiske fordel ligger i, at hans dagpengebeløb er højere end hans efterløn, når han ikke opfylder udskydelsesreglen. Han undgår også at få fradrag for sin pensionsformue, og derved udskyder han tidspunktet for at skulle tage hul på sine pensioner, indtil han bliver tvunget på efterløn, hvor det formentlig vil være nødvendigt at starte pensionsudbetaling.
• Det kræver selvfølgelig, at Morten følger reglerne om at søge job og være til rådighed for arbejdsmarkedet.