Tænk større
Efterløn

Hvad får jeg i efterløn (født fra 1956)

Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent, dog højst dagpengenes maksimumbeløb.

Din sats kan aldrig blive lavere end den, der fremgår af efterlønsbeviset.

Du kan se de aktuelle satser på hjemmesiden. 

Fordele ved at skyde overgang til efterløn

Medlemmer født 1. januar 1956 til 30. juni 1959 har mulighed for at kunne stille sig bedre økonomisk i efterlønsordningen, hvis man udskyder sin overgang til efterløn.

Udskydelsesreglen går ud på følgende:

  • udskyde overgangen til efterløn i en periode efter beviset udstedelsesdato
  • have arbejdet et bestemt antal timer i denne periode
  • mulighed for optjening af skattefri præmie.

Krav

 

Fødselsdato

 

 

Krav til udskydelses dato

 

Krav til arbejdstimer

Fuldtid/deltid

 

1. jan. 1956 til 30. juni 1956

 

1½ år efter bevisdato

 

2340/1872 timer

 

1. juli 1956 til 31. dec. 1958

 

1 år efter bevisdato

 

1560/1248 timer

 

1. januar til 30. juni 1959

 

½ år efter bevisdato

 

780/624 timer

 

Opfylder man ovenstående, vil man kunne få højere efterlønssats svarende til de maximale dagpenge, som i 2017 er 849 kr. dagligt – årligt 220.740 kr.

Dette vil samtidig kræve en løn på ca. 22.500 kr. pr. måned i 12 måneder indenfor 24 måneder, da efterlønsbeviset blev udstedt. Beløbene er brutto og før eventuel pensionsfradrag.

Ved overgang til efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen, vil du (hvis din indtægt har været til det) kun kunne modtage 91 % af den maksimale dagpengesats svarende til 200.980 kr. årligt.

Som selvstændig skal du have arbejdet i væsentligt omfang svarende til mere end 30 timer om ugen i sammenlagt den angivne periode.

Efterlønnen udbetales månedsvis den sidste bankdag i hver måned.

Mine pensioners betydning for efterløn

Pensioner har i den nye efterlønsreform fået stor indflydelse på efterlønnen for alle, der er født fra 1. januar 1956 og senere.

Hvis du har startet pensionsudbetaling før efterlønsalderen

Da efterlønsalderen nu er udskudt, skal du være opmærksom på, at hvis du er påbegynder udbetaling af en løbende pension fra et tidligere ansættelsesforhold eller har hævet et kapitaldepot, som du reelt kan gøre fra din 60 års dag – altså før du når din efterlønsalder, vil du også få et fradrag i efterlønnen for det hævede beløb.

Pensionstyper

  • arbejdsgiver (med) finansieret pension med løbende udbetalinger
    • livsvarige pensioner (livrente)
    • tjenestemandspensioner
  • alderssummen (fx fra Magistrenes Pensionskasse)
  • aldersforsikring – (erstatter alderssum og kapitalpension, hvis afgift er betalt)
  • privattegnede pensioner
  • kapitalpensioner
  • ratepensioner
  • aldersopsparing (banker)
  • tilsvarende udenlandske pensioner
  • Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Det konkrete fradrag for pensioner

Der er forskel på fradraget, afhængig af om det er livsvarige pensioner eller pensioner med depotværdi.

 

PensionsordningerUdbetales som engangsbeløb eller udbetales ikkeUdbetales løbende
 Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er led i et ansættelsesforholdBeregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse.
Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
64 pct. af den faktisk udbetalte årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
 Livsvarige pensioner (uden depotværdi), som er privateBeregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnenBeregningsgrundlaget er 80 pct. af den indberettede årlige ydelse. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen
 Pensioner med depotværdi, som er led i et ansættelsesforholdBeregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen64 pct. af den faktiske årlige ydelse trækkes fra i efterlønnen
 Pensioner med depotværdi, som er privateBeregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnenBeregningsgrundlaget er 5 pct. af pensionsformuen ved efterlønsalderen. Heraf trækkes 80 pct. fra i efterlønnen

Du skal være opmærksom på:

  • Fradraget for din pensionsformue i din efterløn vil blive udregnet på baggrund af de indberettede pensioner. Pensionerne er opgjort på det tidspunkt, hvor du opnår din efterlønsalder (jf. pensionsoversigten ved efterlønsbevis).
  • Uanset om du får din løbende pension (som har været led i dit ansættelsesforhold) udbetalt eller ej, så:
    • vil pensionen medføre fradrag i efterlønnen
    • det er det aktuelle pensionsbeløb, der medfører fradrag, hvis pensionen udbetales.

Der skal ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP, pension til efterlevende børn, svagelighedspension samt invalidepension fra Magistrenes Pensionskasse.

 

Eksempler: Pensioners fradrag i efterlønnen

Eksempel 1

  • Du er født den 1. marts 1956 og overgår til efterløn, så snart du opnår din efterlønsalder (62½ år).
  • Du vil da kunne modtage 91 % satsen i efterløn = 773 kr. pr. dag i 5 dage om ugen svarende til 200.980 kr. årligt før pensionsfradrag.
  • Du får har en livsvarig pension på 150.000 årligt og har desuden et kapitaldepot på 500.000 kr.

Pensionsformuen vil blive fradraget på følgende måde:

Løbende livsvarig pension150.000
Kapitaldepot500.000
64 % af den årlige ydelse på 150.00096.000
5 % af kapitaldepotet på 500.000 =    25.000 x 80 % =20.000
Samlet fradrag for pension i efterlønnen116.000

Du vil da kunne modtage 84.980 kr. årligt i efterløn (2017)

Eksempel 2: Du udskyder overgang til efterløn

  • Du kan stille dig selv gunstigere i efterlønsordningen, hvis du udskyder overgangen til efterløn jf. skemaet.
  • Du er født den 1. marts 1956 og overgår først til efterløn, når du opfylder udskydelsesreglen dvs. som 64 årig. Du vil så kunne modtage 100 % satsen i efterløn = 849 kr. i 5 dage om ugen svarende til 220.740 kr. årligt før pensionsfradrag.
  • Din pensionsformue er den samme som i eksempel 1.

Du vil da kunne modtage 104.740 kr. årligt i efterløn (2017).

Eksempel 3: Du har startet pensionsudbetaling før efterlønsalderen

  • Da efterlønsalderen nu er udskudt, skal du være opmærksom på, at hvis du er påbegyndt udbetaling af en løbende pension eller har hævet et kapitaldepot, som du reelt kan gøre fra din 60 års dag, vil du også få et fradrag i efterlønnen for det hævede beløb.
  • Du er født i 1957 og overgår til efterløn som 63-årig, ved din efterlønsalderen.
  • Du vil have mulighed for efterløn i 4 år.
  • Du har fået udbetalt 150.000 kr. pr. år (eksempelvis fra Magistrenes Pensionskasse) som 60, 61 og 62-årig fra en løbende livsvarig pensionsordning. I alt 450.000 kr.
  • Du får fortsat udbetalt 150.000 kr. pr. år i løbende pension. Du har også et kapitaldepot på 500.000 ved din efterlønsalder.

Fradragsbeløbet er herefter:

Løbende livsvarig pension150.000
Kapitaldepot500.000
Supplerende indberetning 60 til 62 år = 450.000 : 4 år (efterlønsperioden) =112.500
Fortsat løbende udbetaling af pension150.000
Pension der indgår i fradragsbeløbet262.500
64 % af 262.500 fradrages168.000
5 % af kapitaldepotet på 500.000 =

25.000 x 80 % =

20.000
Samlet fradrag for pension i efterlønnen

 

188.000

 

Da efterlønnen i dette tilfælde vil være 200.980 kr. (2017) årligt, før fradrag for pensionsformue, vil a-kassen kun kunne udbetale 12.980 kr. årligt.

Står du i sådan en situation, skal du overveje, om ikke det bedst kan betale sig, at få det indbetalte efterlønsbidrag retur.

Hvis du bliver ledig og har nået efterlønsalderen

MA anbefaler (alene ud fra en økonomisk betragtning), at du venter med at gå på efterløn til din dagpengeret udløber (pga. de skærpede regler om pensionsfradrag).

Eksempel:

Morten situation: Morten Andersen er født den 1. maj 1956. Han har ret til efterløn som 62 ½ årig og bliver folkepensionist som 67 årig. Har mulighed for efterløn i 4½ år. Morten er uheldig at blive ledig som 63 årig.

MA’s råd: Morten skal melde sig ledig og modtage dagpenge.

  • Hvis Morten skal stilles gunstigere i efterlønnen (få max. sats), skal han opfylde udskydelsesreglen på 1½ år. Dvs. at han først kunne overgå til efterløn, når han fylder 64 år og har haft 2.340 arbejdstimer siden udstedelse af efterlønsbeviset. Dette kan kun opfyldes ved arbejde.
  • Derfor er MA’s råd at Morten skal blive i dagpengesystemet, indtil hans dagpengeret udløber efter 2 år, hvorefter han skal overgå til efterløn, hvis han ikke er kommet i arbejde igen.
  • Mortens økonomiske fordel ligger i, at hans dagpengebeløb er højere end hans efterløn, når han ikke opfylder udskydelsesreglen. Han undgår også at få fradrag for sin pensionsformue, og derved udskyder han tidspunktet for at skulle tage hul på sine pensioner, indtil han bliver tvunget på efterløn, hvor det formentlig vil være nødvendigt at starte pensionsudbetaling.
  • Det kræver selvfølgelig, at Morten følger reglerne om at søge job og være til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

 

  • Var denne artikel nyttig?
  • Ja   Nej