Efterløn

Spørgsmål og svar om efterløn

Her på siden har vi samlet de spørgsmål, som vi oftest får om efterløn. Vi håber det kan hjælpe ellers er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.

 

1 – Hvad er efterløn?

Efterløn er din opsparing, som du altid kan få udbetalt eller overført til en pension.

Din indbetaling til efterløn (efterlønsbidraget) er også en forsikring, så du skal være opmærksom på, at hvis du får udbetalt din efterløn, kan du ikke gøre brug af forsikringen.

Se mere om forsikringsdelen under ”Hvornår kan jeg bruge det”

2 – Hvad koster efterløn?

Du betaler 548 kr. pr. måned / 1.645 kr. i kvartalet i 2024.

Din betaling til efterløn kan trækkes fra i din skattepligtige indkomst på samme måde som dit a-kassekontingent.

3 – Hvornår kan jeg bruge det?

Din betaling til efterløn er også din forsikringspræmie, der under visse betingelser giver dig mulighed for

  1. at trække dig tilbage med efterløn 3 år før din folkepensionsalder med udbetaling af efterløn hver måned
  2. optjene timer til den skattefri præmie, hvis du fortsætter med at arbejde i de 3 år fra din efterlønsalder og frem til din folkepensionsalder
  3. at kombinere efterløn og den skattefri præmie
  4. få et seniorjob til en overenskomstmæssig løn, hvis du har mistet din ret til dagpenge og har mindre end 5 år til din efterlønsalder
  5. at overgå til efterløn til en 82 % sats, hvis du er arbejdsløs og har mistet din ret til dagpenge efter 50 år selvom du ikke opfylder indkomstkravet
  6. fleksydelse, hvis du tidligere har betalt efterløn og fleksydelsesbidrag, mens du var i et fleksjob

Se mere her.

Bemærk, at hvis du får udbetalt det efterlønsbidrag som du har indbetalt, kan du ikke gøre brug af forsikringen (punkterne 1-6).

4 – Hvor finder jeg mit efterlønsbevis ?

Du finder dit efterlønsbevis i din indbakke på selvbetjening. Gå ind på ma-kasse.dk – klik på ”Mit MA”, ”Gå til Selvbetjening” og find din indbakke.

Du får et efterlønsbevis automatisk, når du har indbetalt til efterløn i den nødvendige periode, du har nået efterlønsalderen og du opfylder indkomstkravet eller har ret til dagpenge.

Se mere her.

5 – Hvordan kommer jeg på efterløn?

Du sender os en ansøgning om efterløn (blanket AR 283) ca. 1-3 måneder før du ønsker at starte på efterløn. Gå ind på ma-kasse.dk – klik på ”Mit MA”, ”Gå til Selvbetjening” og klik på emnet ”Efterløn”

6 – Hvor meget har jeg stående på min efterlønskonto?

Du skal ringe til MA /Efterløn, så oplyser vi dig beløbet og du kan få mere at vide om efterlønsordningen Se her et eksempel på, hvad du opsparer via din betaling til efterløn.

7 – Hvornår får jeg udbetalt min skattefri præmie?

Din skattefrie præmie udbetales automatisk til dig ca. den 20. i måneden efter at du har nået din folkepensionsalder. Du skal altså ikke gøre noget selv.

Når præmien udbetales, modtager du en besked i Selvbetjening. Du finder beskeden i din indbakke under ma-kasse.dk i Selvbetjening. Se mere information her.

8 – Kan jeg melde mig til efter jeg er fyldt 30?

Ja, hvis du ikke fik tilmeldt dig efterløn som 30-årig, har du mulighed for at tilmelde dig igen under fortrydelsesordningen, hvis du uden afbrydelse har været medlem fra det 24. år, når du er født den 1. januar 1973 eller senere.

Du skal tilmelde dig efterløn under fortrydelsesordningen senest 15 år før den dato, hvor du når efterlønsalderen og der må ikke være afbrydelser i dit medlemskab derefter.

Du kan ikke tilmelde dig, hvis du tidligere har fået udbetalt efterlønsbidraget skattefrit.

Se mere om tilmelding under fortrydelsesordningen her.

9 – Hvordan genoptager jeg betaling til efterløn efter at der har været på pause?

Du starter automatisk på at betale til efterløn efter en pause, så det vil fremgå af din betalingsoversigt,  at du nu igen betaler til efterløn.

Hvis du ønsker at afbryde en pause og starte på at betale til efterløn skal du sende os en besked herom via selvbetjening: Gå til ma-kasse.dk – klik på ”Mit MA”, ”Gå til Selvbetjening, vælg Post, Skriv besked og vælg emnet Efterløn.

Du kan se, hvornår du har tilmeldt og frameldt dig efterløn i Selvbetjening. Klik på dit navn, ”Efterlønsstatus” og [i]

10 – Hvad er halvårserklæring og hvordan udfylder de den?

En halvårserklæring er et en erklæring (ydelseskort), som du udfylder hver halve år, hvis du modtager efterløn og ikke arbejder.

Se mere her.

Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Nedsat kontingentfor ledige dimittender
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00