For virksomheder

Sådan kan vi samarbejde

Formidling af konkrete stillingsopslag

Vi formidler uden beregning jeres jobopslag til MA’s ledige medlemmer. Hvad enten der er tale om et ordinært job, virksomhedspraktik, løntilskud eller studiejob.  Vi sender jobopslaget til alle ledige medlemmer i hele landet eller til et udsnit heraf. Ligeledes kan vi målrette udsendelsen til medlemmer med specifikke uddannelser. Helt afhængigt af jeres ønsker og behov.

Følg dette link – og udfyld formularen – så klarer vi resten for dig.

Formidling af relevante kandidater til en konkret stilling

Vi kan også bistå jer i rekrutteringsprocessen ved at identificere og formidle relevante kandidater til en konkret stilling. Hvad enten der er tale om et ordinært job, virksomhedspraktik, løntilskud eller studiejob. Efter forudgående dialog med jer om arbejdsindhold og opgaver, identificerer vi medlemmer, der matcher jeres ønsker og behov og formidler herefter de mest kvalificerede medlemmer.

Profilering af jeres virksomhed ved et arrangement i MA eller hos jer

Jeres virksomhed har også mulighed for at profilere jer og tiltrække talenter fra MA. Vi arbejder tæt sammen med toneangivende virksomheder og organisationer med det formål at bygge bro mellem MA-medlemmer og forskellige aktører fra erhvervslivet.  

I kan deltage som oplægsholder på et arrangement i MA og/eller I kan invitere MA medlemmer på besøg i jeres virksomhed. Vi afholder årligt ca. 100 af den type arrangementer, både online og fysisk, så der er rig mulighed for at finde en løsning, der matcher netop jeres behov.  

Kontakt en af vores virksomhedsrådgivere

Kontakt en af vores virksomhedsrådgivere og få den sparring, jeres virksomhed har brug for. Det kan være på konkrete stillingsopslag eller i forhold til, hvilke opgaver I gerne vil have løst, og hvilke profiler I dermed har brug for. Hvis I står med en ubesat stilling, er I også velkommen til at tage kontakt.

Stem nu!til MA's bestyrelsesvalg
Stem nu!til MA's bestyrelsesvalg
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00