Ph.d. – skal, skal ikke?
Ofte tror folk, at en ph.d. er en adgangsbillet til en forskningskarriere. Det er langt fra altid tilfældet. Et stort flertal af ph.d.er vil skulle finde arbejde uden for forskningsmiljøerne på det almindelige akademiske arbejdsmarked.
Det skyldes generelle nedskæringer på universiteter og forskningsmidler. Der produceres årligt en langt større masse af ph.d.er, end forskningsmiljøerne selv kan opsluge. Tendensen er meget stærk på de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder og findes også inden for de naturvidenskabelige fag, især biologi og geografi.
Når det er sagt, så kan ph.d.-tiden være en rigtig god måde at udvide sit netværk, sit kendskab til og sin anvendelighed på arbejdsmarkedet.
MA’s karriererådgiver Trine Paludan Jakobsen foreslår, at du:
- Undersøger muligheden for en erhvervs-ph.d. De er ofte mere arbejdsmarkedsvenlige end rene forskningsstipendier, fordi forskningen delvis sponsores af en virksomhed, som skal have ’noget ud af det’.
- Bruger tiden under ph.d.en på at skabe netværk og relationer til arbejdsmarkedet. Enten ved at målrette forskningsindholdet til bestemte organisationer eller ved at orientere sig i landskabet og finde ud af, hvilke organisationer og brancher og netværk, som kunne være interesseret i den viden, du skaber i din ph.d. Er det muligt, så lav projektets empiriske undersøgelser i samarbejde med en organisation, som kan anvende resultaterne og profilere og brande sig på at indgå i et samarbejde.
Husk, at der er masser af positiv signalværdi i, at du forsker! De fleste i erhvervslivet og i store offentlige institutioner vil gerne associeres med forskning. Der er derfor en god mulighed for at komme ud i ’virkeligheden’ og holde oplæg eller foredrag og derved styrke dit eksterne netværk.
- Skaber et ekspertpanel eller en følgegruppe af arbejdsgivere og relevante interessenter, som du løbende fortæller om dine undersøgelser og inddrager for at få nyttige input. Generelt gælder det om at tænke i andre interesse- og målgrupper for din forskning end selve forskningsmiljøerne.
- Sparrer med karriererådgivere i MA undervejs i din ph.d., så du har et øje for din jobsituation på den lange bane. Nedenfor finder du et par eksempler fra samtaler, vi har haft med kommende ph.d.er.
Ph.d. projekt om ’Fødevaresikkerhed i Kina’, Kinastudier/Asienstudier
Vi taler om, hvilke organisationer, virksomheder og brancher som kan være interesseret i feltet, og som medlemmet kan involvere, f.eks.:
- danske virksomheder, som importerer fra Kina
- danske virksomheder, som gerne vil ind på det kinesiske fødevaremarked, eller ekspandere et eksisterende marked
- Brancheorganisationer som DI
- Eksportrådet
- Danske fødevaremyndigheder
- NGO’er med fokus på miljø og fødevareproduktion
Ph.d. projekt om ’Etnicitet og marginalisering i sundhedsplejen i folkeskolen’, Institut for Antropologi
Her taler vi om:
- Faglige organisationer, f.eks. Dansk Sygeplejeråd
- Metropol og andre steder, hvor de uddanner sygeplejersker og skolesygeplejersker
- Sundhedsstyrelsen
- Kommunale Sundheds- og Socialforvaltninger, f.eks. Københavns Kommune, som også selv finansierer ph.d. projekter og har en interesse i forskning og undersøgelser.
- Konsulentvirksomheder, som er specialiseret i undersøgelser og evalueringer indenfor både sundhed og folkeskoleområdet.