Job & Karriere

Job i en styrelse? Få gode råd af Camilla fra Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen er ved at flytte sit hovedkvarter til Odense, og det har åbnet op for hundredvis af nye job.

En af dem, der fik job i styrelsen i 2018, er Camilla Kongerslev Jakobsen. Hun er cand.scient i biomedicin og startede i maj i en stilling som AC-tekniker.

(artikel fortsætter efter videoen)

Hvad skal du lægge vægt på, hvis du søger job i en styrelse? Få Camillas gode råd:

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?
Jeg arbejder med at vurdere den sundheds- og miljømæssige side ved at arbejde med genetisk modificerede organismer (GMO’er). Vi klassificerer også lokaler til arbejde med GMO’er og fører tilsyn med dem. Desuden har vi en del internationalt arbejde og samarbejde med andre styrelser.

Hvad er det mest spændende ved at arbejde i en styrelse?
Det er, at der er så mange forskellige fagligheder, der arbejder sammen om det samme – miljøet. Man kan mærke, alle brænder for det. Derudover er det også lidt spændende, at man ikke ved, hvordan ens dag kommer til at se ud, da der pludselig kan komme en sag, man er nødt til at reagere på i løbet af meget kort tid.

Hvilke akademiske kompetencer kommer mest i spil i dit job?
Jeg har været gladest for den brede faglige profil, jeg har tilegnet mig under studiet, som har givet mig en indsigt i flere områder inden for molekylærbiologi, særligt genteknologi. Desuden er dét at kunne dykke helt ned i et emne og så gå videre til noget helt andet helt sikkert også noget, jeg bruger dagligt, udover den analytiske tilgang til tingene.

Hvilke kompetencer er generelt gode at have, hvis man skal arbejde i en styrelse?
Det er ikke helt til at sige, da der er så mange forskellige ting, man kan arbejde med i en styrelse.. Men det er helt sikkert en fordel at være struktureret, omstillingsparat og så selvfølgelig have en viden inden for det område, man gerne vil arbejde.

 

Boost ditansøgningsmateriale med AI
Boost ditansøgningsmateriale med AI
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00