Job & Karriere

Ledighedsstress

Mange oplever stress i forbindelse med ledighed, og stressfaktorerne er mange: Du skal være jobsøgende under krav fra systemet, du skal håndtere præstationspres/-angst, du skal kommunikere på ulige præmisser med ukendt modtager, og du skal også forholde dig til afslag.

Det er veldokumenteret, at ledighed avler lavt selvværd, og at selv kort tids ledighed påvirker identitetsfølelsen, det vil sige den enkeltes opfattelse af egne evner, muligheder og værdier.

Man bliver forhindret i at handle målrettet og effektivt og kan ikke få øje på de muligheder, der ligger lige for med en fastlåsning af ledigheden til følge.

Stressforskere taler om, at stress opstår, hvis der ikke er balance imellem de krav, du og din omverden stiller til dig og de ressourcer, du har at gøre godt med. Hvis kravene er for store i forhold til dine ressourcer, taler man om ’overstress’, og hvis ressourcerne er for store og mange i forhold til, hvad du bliver stillet over for af krav, taler man om ’understress’.

Hvis man er arbejdsløs, kan man faktisk opleve visse stresssymptomer i højere grad, end hvis man er i arbejde. En af årsagerne er, at man ikke får brugt sine evner og talenter, og det bryder kroppen sig ikke om. En anden er, at stress ikke kun har noget med travlhed at gøre, men i lige så høj grad kan handle om bekymringer, familieproblemer, usikkerhed i forhold til fremtiden, manglende selvtillid, mange afslag eller andre faktorer, som betyder, at kroppen reagerer.

Syv stressfaktorer

Måden at blive mindre stresset på er at forsøge at skabe balance imellem kravene og ressourcerne. Nedenfor er listet syn faktorer, der kan give stress, og til hver af disse er der anvisninger til, hvad du kan gøre for at minimere kravet /øge ressourcerne.

1. Usikker fremtid

Du kan ikke ændre på det faktum, at du ikke ved, hvornår du får arbejde. Men du kan sætte dig nogle klare mål og lægge en plan for, hvad du konkret skal gøre for at komme i arbejde. Du har allerede taget et vigtigt skridt ved at søge ind på dette site for at blive klogere. Følger du din plan og dine mål, har du gjort, hvad du kunne.

Du kan heller ikke ændre verden, f.eks. ved at fremtrylle en masse job, der ikke er der. Men kan du skelne mellem, hvad du kan ændre, og hvad du ikke kan gøre noget ved, kan du lægge nogle af problemerne på hylden.

Få overblik over, om dine jobønsker er realistiske, bl.a. i forhold til hvad du kan. Søger du med spredehagl i øst og vest, eller søger du omvendt kun i orkanens øje? Du kan få hjælp til dette afklaringsarbejde under Afklaringsfasen.

2. Manglende overblik og indflydelse samt følelsen af ikke at nå noget/manglende mening i arbejdet

Få overblik over og indflydelse på din dag: Få fast ’arbejdstid’.

Arbejd, når du arbejder. Sæt et bestemt antal timer af om dagen, hvor du arbejder fokuseret og effektivt. Tøjvask, almindelig avislæsning og hyggesnak over telefonen må vente til arbejdsdagen er ovre. Arbejde som arbejdsløs er alt det, du gør for at skaffe dig i arbejde igen: researche på et konkret job, på arbejdsmarkedet, en virksomhed osv., gå på biblioteket og på ’nettet’, skrive ansøgninger, holde dit netværk i gang, deltage i frivilligt ulønnet arbejde, skaffe nye kontakter, læse fagbøger, gå på kurser, tale med a-kassen og undersøge regler, bruge tid til at kompensere for, at du ikke har daglige kolleger (det tæller også med at drikke kaffe med en ven eller bekendt, der måske kender nogen). Lav en liste over ugens og dagens opgaver – stort og småt, og streg så ud, når en opgave er løst. Det er tilfredsstillende for de fleste at kunne se, hvor meget man har nået. Hold dig selv fast i dit arbejdsskema.

Gør én ting ad gangen og hold pauser.

Hold fri, når din arbejdsdag er slut, hvad enten det er klokken 14 eller 16. Dårlig samvittighed har aldrig skaffet et fast job. Dyrk din familie og dine venner, fritidsinteresser, læs, køb blomster, gå i biografen, tag et langt bad … du er selv bedst til at finde på gode måder at forkæle dig selv.

Sæt dig små hurtige opgaver på et lavere ambitionsniveau sideløbende med de mere langvarige opgaver, der ikke viser resultat foreløbig.

3. For høje krav – egne og andres urealistisk høje forventninger til dig

Sæt kravene til dig selv ned:

1. dem, du selv sætter og 2. dem, andre sætter – eller 3. som du tror, andre sætter.

Sæt kravene til dig selv ned:
Lad være med altid at sammenligne dig med, hvad andre (jobsøgende som arbejdende) præsterer. Vær i stedet bevidst om alt det, du gør – og vær tilfreds, når du får gjort det, du har sat dig for.
Husk – ting tager tid. Eller: Hvordan spiser man en elefant? … I små bidder!
Lad være med at tro, at du kan yde 110 pct. hele tiden. En topdirektør fra dansk erhvervsliv har sagt, at han hellere vil have, at hans medarbejdere konstant yder 30% af deres top-præstation, end at de yder 110 pct. i en kort periode for derefter at være total braklagt i en længere periode.

Sæt andres krav til dig ned:
Gør din omverden bekendt med, at du ikke er ledig for sjov, og at du faktisk gør, hvad du kan for at komme i arbejde. Gør din omverden bekendt med, at du ikke står til rådighed for ’hvad-som-helst’ bare fordi, du er ledig; f.eks. gøre det klart over for din samlever, at det måske ikke er rimeligt, at det altid er dig, der skal ordne indkøb, lave alt det huslige arbejde, hente børn i institution osv., at du ikke altid står til rådighed for at passe naboens børn eller hund, at du ikke pr. automatik har tid til at hjælpe svigermor med havearbejde osv. osv., – at du rent faktisk også har et seriøst arbejde at gøre.

Sæt de krav, du tror, andre har til dig – men som de måske slet ikke har, ned:
Måske har din samlever, naboen og svigermor slet ikke forventninger om, at det altid er dig, der skal gøre ovennævnte ting. Tal med dem om det og få afklaret, om de krav, du tror de andre har til dig, er reelle.

4. Usikker økonomi

Du kan ikke tænke dagpengesatsen højere, men det kan hjælpe at få overblik over din økonomi. Er den fuldstændig katastrofal, må du overveje, hvordan du – eventuelt midlertidigt – kan skaffe dig en større indtægt, også selv om det måske er på bekostning af dine ønsker til arbejdsindhold og lign. Der er jo ingen der siger, at du behøver standse arbejdet med at søge mere interessante job imens.

5. Manglende socialt netværk

Manglende social støtte (det være sig fra familie, venner, bekendte, kolleger) er i sig selv en stor stressfaktor.

Dan netværk eller en coachgruppe. Ved at I er flere sammen, slår I to fluer med ét smæk: I får opmuntring og opbakning af hinanden, og I er flere til at udvikle ideer og komme med konstruktive forslag til det videre arbejde. Måske kan du/I også hente inspiration i jobhistorierne i MA’s nyhedssektion.

Søg eventuelt helt andre fællesskaber via fritidsinteresser (korsang, håndbold, you-name-it).

6. Dårlig selvværdsfølelse

Det grænseløse arbejde er et fremskridt med bagsider. I ’gamle dage’ blev smedens søn smed og lægens søn læge. Det syntes smedens og lægens sønner måske ikke altid var optimalt, men sådan var det nu engang. – Havde man det skidt i sit arbejde var det ikke ens egen men ’samfundets’ eller Guds skyld. – I dag vælger du selv dit eget liv, din egen sti, – og går det galt, er det din egen skyld!

Beskyt dig selv – fortæl ikke i detaljer til for mange andre, hvordan du har det, hvis du er deprimeret over din situation. Vælg de nærmeste venner/familie, evt. en medarbejder i MA og græd ud hos dem. Man kalder det passende selvafsløring.

Definér dig – både over for dig selv og for andre – som handlende (’Jeg laver dit og dat’) frem for som passiv (’Jeg er arbejdsløs’).

Tænk positivt. Hold modet og humøret oppe. Træk på skulderen – sig pyt.

Når du oplever noget irriterende (f.eks. når du får et afslag på en ansøgning), så prøv om du kan sige ’Pyt, det gik ikke denne gang, men det skal dælme nok lykkes.’ Ved at tænke positivt sænker du stressniveauet i kroppen. Vælg også dine ’venner’ – hvem kan rose og opmuntre mest. Få hjælp fra en psykolog, coach eller mentor, hvis det er nødvendigt.

Det er vigtigt at holde humøret oppe. Det slider på selvtilliden – og forhøjer kortisolniveauet, hvis man ikke kompenserer for en sur situation. Er kortisolniveauet eller adrenalinniveauet (stresshormoner) højt, er det sværere at sælge sig selv eller finde på smarte ideer til at komme ind et sted.

Ros dig selv for det, du gør.

7. Kronisk træthed og dårlig fysik

Sov – godt. Under søvn – ikke mindst under den dybe søvn – genoprettes de ’skader’ du har pådraget dig i løbet af dagen. Mængden af stresshormoner (bl.a. kortisol og adrenalin) falder, og mængden af væksthormoner stiger. Hvis du ikke kan sove, så stå op og gør noget andet. Gå i seng igen, når du er blevet træt. Slip så mange bekymringer du kan om aftenen.

Sørg for at passe på dig selv – rent fysisk.

Få motion. Frisk luft og motion er med til at styrke kroppens evne til at tackle stress.

Slap af. Nogle mennesker slapper bedst af ved at meditere eller lignende, andre bedst, når de udfører noget praktisk arbejde, eventuelt noget, der er så krævende, at de ikke ’kan bruge hovedet’ samtidig.

Prøv at se dit liv som ’tre kogeplader’: Dig selv, dit arbejdsliv og dit familieliv. Én af gryderne kan sagtens koge og måske endda koge lidt over, uden at du mister overblikket. Men hvis 2 eller måske endda alle 3 gryder koger over, hober katastrofen sig op – og giver med sikkerhed stress. Fordi den ene koger over, behøver de to andre ikke gøre det samme, da det netop er tre adskilte kogeplader, – men det er så vigtigt at holde sig for øje at passe de to gryder uden kog ekstra opmærksomt, imens man får taget trykket af den kogende gryde.

Afklar, hvilke værdier, der er vigtige for dig, og gå efter dem.

Vælg dine kampe – og kæmp kun de vigtigste.