Selvbetjening

Ydelseskort: Dagpengekort og efterlønskort

Når du får dagpenge eller efterløn, skal du hver måned udfylde et ydelseskort – også kaldet ‘dagpengekort’ og ‘efterlønskort’. Kortet bliver tilgængeligt for dig på månedens 6. sidste bankdag – og vi lægger det til dig i selvbetjeningen. Du får direkte besked, når kortet er klar. Datoer og deadlines finder du her.

Hvor finder jeg ydelseskortet? Hvornår skal det udfyldes?

Det ligger under Dagpenge/Efterløn og Blanketter (se nedenfor) i MA Selvbetjening – følg blot anvisningerne. Vær opmærksom på, at ydelseskortet først er til din rådighed i selvbetjeningen, når din optagelse/ledighedssag er afsluttet.

Hvornår du kan udfylde kortet fra fremgår af udbetalingskalenderen.

dagpengekort

Sådan udfylder du ydelseskortet, herunder en kort videovejledning

Vi har samlet en stribe gode råd HER.

Og en kort videovejledning nedenfor:

Hvornår får jeg pengene? Og hvordan beregnes de?

Du modtager pengene på din Nemkonto på månedens sidste bankdag.

Se her, hvordan vi beregner antal timer, du skal have udbetalt.

Hvis du ikke når det – hvad så?

Overskrider du fristen, kan du selvfølgelig stadig få dine penge. Udfyld blot ydelseskortet, og du vil modtage pengene to bankdage efter. (Dog ingen udbetalinger fra deadlinedatoen og indtil månedens sidste bankdato svarende nogenlunde til månedens sidste uge).

Men du kan ikke vente så længe, som du har lyst til. Dit ydelseskort skal indsendes inden for en måned og 10 dage. Eksempel: For april 2021 skal du indsende dit dagpengekort/efterlønskort senest en måned og 10 dage efter månedens udgang – det vil sige senest den 10. juni 2021 – for at få dagpenge/efterløn for april. Ellers er det ikke længere muligt at få udbetalt dagpenge/efterløn for april 2021.

Boost ditansøgningsmateriale med AI
Boost ditansøgningsmateriale med AI
Vil du logge ud?

Du har været inaktiv et stykke tid - vil du forblive logget ind?

Logger ud om
02:00